Længere og fyldigere vipper? Sådan styrker jeg mine...

En weekend sviptur til Ystad Saltsjöbad!

EBABE786-4CE0-4D3D-BB77-AD20488A2719

Reklamelinks

Jeg blev selv så fristet af al det skriveri om YSB, at jeg kimede dem ned for et ledigt værelse i weekenden. De meldte total udsolgt, men min stædighed betalte sig da jeg ringede tredje gang og der lige var blevet et værelse ledigt. YES!

Min veninde Signe Heindorf har ikke været derovre før, så hende bad jeg skynde sig at ændre planer så jeg kunne forkæle hende lidt. Vi ankom lørdag eftermiddag og havde nærmest ikke smidt taskerne, før champagnen blev åbnet og rejemaden bestilt.

Jeg plejer egentlig at skynde mig at hoppe i spaen, men et sted under rundvisningen til Signe endte vi med at sidde i timevis og sludre i hyggelige omgivelser og drikke champagne. Vores besøg ente med at blive helt anderledes end de andre gange, da vi egentlig slet ikke nåede i spaen – overhovedet. Det betyder ikke jeg ikke fik badet, for jeg hoppede jo i vandet næste morgen, men det var også det.

Vi havde det simpelthen så hyggeligt og bare det at være væk og sidde i de omgivelser, stemningen og duftene var treatment nok i sig selv.

Find tilbud her (gælder kun indtil torsdag)

Tænk sig, hun lod mig spise alle chokoladerne selv! Hun stoppede mig ikke en eneste gang, hvad er det for en veninde??

Der er mange forskellige steder man kan opholde sig. Normalt ser man de lyse spabilleder fra YSB, men denne gang viser jeg jer det fra en anden side. Den dunkle belysning hen ad eftermiddagen og aftenen var hyggelig og årstiden helt rigtig for ild i pejsen, mens det ruskede lidt udenfor.

Der er sket lidt nyt siden jeg har været der sidst. Bla. dette rum med store senge man kan slænge sig i, som et alternativ til det store lyse rum ud til vandet, som I sikkert har set mange billeder. Det er også skønt, men rart med lidt afveksling.

Der er flere spisesteder på spahotellet, jeg har prøvet det hele, det er nok lidt hvad man er mest til. Tager man to overnatninger ville jeg naturligvis tage den 3-retters menu som er inkluderet i tilbuddet (virkelig god mad), men så prøve dette sted Vitas den aften, hvor man jo altså ikke nødvendigvis behøver 3 retter.

Vi fik tre rigtig gode retter imens vi drak dejlig vin og blev underholdt med levende musik.

Jeg kunne næsten ikke styre min begejstring da jeg opdagede at der var kommet den hyggeligste bar på stedet – JAHA hvor har det manglet! Det er så dejligt at man ikke er nødt til at gå direkte op på værelset eller i spaen når man har spist aftensmad og ikke har lyst til at gå i seng (eller hvad man nu laver). Så kan man sidde og få gode cocktails og jeg vil klart anbefale den første på kortet med vodka, chili og vanilje. Er så ærgerlig over jeg ikke lige noterede opskriften.

Hvis der er en der kommer derop vil jeg sætte pris på I noterer den til mig, da den står på kortet, tak. Jeg kan da umuligt være lige så dårlig til at lave cocktails som jeg er til at lave mad!

Stemningen er så behagelig og rummet kommer slet ikke til sin ret på billederne. Vi sad her til de lukkede og var de sidste der gik, jeg elsker det, genialt lavet.

Vi havde kun en overnatning, men jeg kunne være blevet en uge!

Torsdag er sidste dag for tilbuddet i denne omgang, og der er desværre langt imellem dem, så det er nu du skal slå til hvis du vil afsted.

Opholdet inkluderer følgende:
– En overnatning i et Superior-værelse.
– En 3-retters middag.
– Stor morgenbuffet.
– Ubegrænset adgang til spa-afdelingen og aktiviteterne.
– Tøfler, badekåbe og ekstra håndklæder på værelserne.
– Gratis parkering ved hotellet.
(Hvis der købes to nætter, er der morgenmad begge dage og 3-retters middag første dag.)

I ALT for 2 pers: 2.399 kr. 3.199 kr.

Man kan også vælge to overnatninger for 3.599 kr. 4.798 kr

Find begge tilbud her

Tilbuddet gælder hverdagsopholdet (ankomst mandag – torsdag hvor der ikke er overrendt af mennesker som i weekenderne). Opholdet kan bookes i både januar, februar og marts. Så perfekt mulighed for et lækkert vinterophold. 

Næste morgen hoppede jeg i havet og vi gik en lang tur langs vandet og i området som er så skønt. Et spaophold behøver ikke nødvendigvis betyde man skal i badedragt og pool, bare det at komme derover var rart og føltes som om vi var der længere end vi egenlig var. Jeg bemærkede lige at der altså kun er knap 2 km fra togstationen og der holder taxaer lige når man kommer af. Turen kan også sagtens klares på gåben hvis ikke man har lige så meget oppakning med som mig 😉

 

Næste indlæg

Længere og fyldigere vipper? Sådan styrker jeg mine...