Mit meget udfordrende liv...

Vi har passet baby…

IMG_3963Hollie Nolia vil meget, meget gerne være storesøster og er meget optaget af babyer. Jeg har prøvet at forklare hende at vi ikke lige kan gå ud og købe en, da det er lidt mere omstændigt end som så, og at sådanne små skabninger jo altså skriger hele natten og holder os vågne. Det tror hun ikke på.

Sidste weekend spurgte Annemette Voss om vi ville passe deres Luca på 1 år og tre måneder, og det ville vi da gerne. Hollie Nolia kunne nærmest ikke tale om andet dagene op til, hvor jeg derimod var dirrende nervøs for barnegråd og lortebleer, men gjorde som absolut ingenting. Nu skulle hun dælme se hvordan det ville være at have en lillebror!

Luca ankom kl. 16 og drejede ikke engang hovedet da hans forældre gik ud ad døren – thank god! Hollie Nolia var meget opsat på de skulle lege og hygge, og det hele gik da også fint. Han spiste endda dobbelt så meget som hende. Vi smuttede en tur på legepladsen hvor vi tumlede lidt rundt, Hollie Nolia legede storesøster og Luca pegede og smilte bare. Ikke en lyd kom der ud af munden på ham! Vi tog hjem, spiste igen, skiftede ble, hyggede og til sidst skulle “lille” Luca jo i seng. Hollie Nolia sagde så mange gange “puuuuha det er godt nok hårdt at passe babe, nu er jeg træt og vil sove, håber ikke han holder mig vågen heeeele natten, den baby”. Hun ville så gerne det skulle være hårdt det hele, men der kom bare ikke én eneste lyd ud af den mund altså!

Da han skulle sove stak jeg ham sutteflasken og Hollie Nolia sang godnatsang for ham. Så sov han. Han sov fandme bare! Ikke en lyd, ikke flere timers skrigeri… Han SOV. Det gik umiddelbart alt for godt til natten kunne blive lige så let, og jeg var ærlig talt vanvittig bange for han skulle begynde at skrige. Det er jo det jeg kender til, med en lille baby i huset. Jeg knuede mig nærmest til sutteflasken som konstant var klar til at blive kastet i munden på ham når han vågnede. Han vågnede bare ikke. Omkring kl. 4 havde jeg stadig ikke sovet og da jeg hørte han vendte sig, så jeg mit snit til at stikke flasken i munden på ham og få det “overstået” så jeg kunne sove. Den der frygt for barnegråd og et utrøsteligt barn sidder simpelthen så dybt i mig, jeg får faktisk mavepine ved bare at skrive det her. Han sov videre, jeg faldt selv i søvn og kl. 6:30 vågnede jeg ved han stod helt stille og kiggede på os og smilte nede fra babysengen. SERIØST!

Jeg ved godt han med garanti ikke er sådan hele tiden, det orker jeg næsten ikke at vide hvert fald, men tænk engang han var så stille og bare sov. Jeg ved ikke helt hvordan jeg nu skal forklare Hollie Nolia, at det ikke er helt så let at have en baby – for det var det.

Vi havde sådan en dejlig og hyggelig dag, og passer han meget gerne en anden gang ♥

Der synges godnatsang og Hollie Nolia ventede derinde ved siden af ham, indtil han sov. Hun følte sig så stor ♥

Mor, hvordan får vi sådan en baby? ♥ Det gør vi med garanti ikke med mors nye undertøjsindkøb, skat 😉

Næste indlæg

Mit meget udfordrende liv...