Når Danmarks bedste Blogly bloggere mødes...

Vi har brug for jeres bedste tip. Asap!

IMG_3760Jeg har brug for jeres bedste råd og erfaringer lige nu, og det plejer I jo altså at være gode til lige at skyde tilbage med. Det er mor-relateret og min diæt forbyder mig at løse problemet ved at tage et glas vin og stikke tøsen en slikkepind (som jeg jo får resten af)… Den går lissom ikke. Længere. 😉

Jeg har brug for tips til en form for pointtavle, har jeg en idé om. Et system hvor Hollie Nolia kan få plusser for gode ting og minusser for dårlige ting – og mig også, for den sags skyld. Jeg er så ked af at føle jeg ikke laver andet end skælde ud hele tiden, fordi der skal prøves grænser af. Jeg har en meget bestemt lille dame i huset her og hun bliver mere og mere udspekuleret, og min lunte kortere og kortere.

Forestiller mig derfor at fremlægge et system hvor der bliver givet belønninger og frataget igen, hvis ikke man behandler hinanden fair. Altså vi er ude i at der spekuleres i at mor skal tørre numse så der ikke skal vaskes hænder, at der skal skiftes tøj 7 gange, én der ikke gider børste tænder, ikke vil sidde pænt ved bordet, ikke rydde op osv…. Jeg tror jer med børn har en idé om hvad jeg mener. Men hvad pokker gør I?

Der er SÅ stor forskel på børn, så den der med “hun skal bare ha at vide hun skal sidde pænt på stolen”, ja ja fedt jeres børn gør det, men så skal jeg fandme binde min herhjemme. Indlysende råd der tydeligvis ikke fungerer her, er egentlig ikke det jeg søger, vi er ude i bestikkelse og straf, intet minde, så er det sagt 😉

 

Næste indlæg

Når Danmarks bedste Blogly bloggere mødes...