Mit meget udfordrende liv…

Jeg er i dag kommet meget tættere på resultatet af hvilken mand jeg egentlig søger, hvis jeg altså ligefrem søger en.

Jeg var ude for at handle ind i det nærmeste center, som også lokkede med en lille shoppetur. Undertøj er jo også i den praktiske ende kan man sige, på en måde er det vel lige så vigtigt som mælk. Jeg har det sådan med undertøj eller lingeri om man vil, jeg kalder det bare underbukser, at det helst skal være sort. Med undtagelser naturligvis, bare ikke for farverigt. Jeg gider ikke noget der ikke passer til mit tøj, sofa eller sengetøj. Sort, men da gerne med lidt sjov. Og sjovt skal jeg da lige love for det er gået hen og blevet.

Jeg hev den ene smarte ting ned efter den anden, som om jeg troede jeg stadig var pin-up cover model. I’m not, fandt jeg ud af. Inde i prøverummet er der sådan en klokke man kan ringe på “for hjælp”, og det giver virkelig mening nu.

Med frygt for at lyde kedelig, må jeg simpelthen kommetere på at det i dén grad blevet moderne med alverdens krydsende snore, snørrer, elastikker og stropper i undertøjet. Simpelthen så smart og sexy, hvis det sidder på en Victorias Secret model. Det er jeg ikke, men jeg synes da heller ikke jeg er helt ad helvede til, men det bliver jeg altså når jeg skal snøres ind i ti elastikker for at få et par lille bitte trusser på, der nærmest bare ligner et miniature trusseindlæg. De utrolig mange tynde elastikker i siderne og gudhjælpemig også henover numsen, får mig til at ligne en indsnøret bayonne-skinke, hvis de da overhovedet er på den rigtige side af kroppen. Faktisk er det så avanceret at få det satans seletøj på, at jeg frygter hvor svært det vil blive at få det af igen?!! Det ville være en pokkers situation jo. Medmindre manden er ingeniør eller utrolig fingernem. Det skal hvert fald ikke være typen der lige leder efter læsebrillen først, så går det da virkelig hen og bliver akavet.

Hvad jeg købte og om jeg satser på en fingernem ingeniør, ved man ikke 😉