Vi har passet baby...

I did it, I did it!! Bulls eye coming up…

IMG_4179

Reklamelinks

Endelig, endelig fik jeg taget mig sammen! Jeg har længe, faktisk i årevis, overvejet at få fjernet hår permanent. Jeg er åbenbart en af de eneste der ikke bliver vokset, fordi jeg er verdens største pivskid på det område. Jeg har fået vokset ben én gang og det var da jeg var under uddannelse som kosmetolog og var tvunget til at prøve det selv. Fy for satan det gjorde ondt. Siden har jeg shavet og shavet, og det er altså ikke altid lykken og knapt så smooth som jeg hører Kardashians har været siden de var 13 år gamle, hvor de startede med voks. Jeg må virkelig komme ind i kampen, og det er jeg altså også kommet nu.

For nylig var jeg inde hos Cerix på anbefaling af et par veninder, for lige at få en lille “alderdomsvaccine”. I den forbindelse får jeg kigget lidt på de andre tilbud og muligheder de har derinde og tog en rask beslutning, NU skal det være. Jeg bestilte simpelthen tid til permanent hårfjerning, med naiv forestilling om at det ville være total smertefrit, men lad mig da endelig være vores allesammens lille forsøgskanin her.

Dagen kom og jeg spankulerede kæphøj ind ad døren med løst hår, smarte shades og alt for dyr taske med logoet udadvendt. Mommys in da house! Havde man set mig ankomme til voks, sidst jeg prøvede det, var det en helt anden entré jeg gjorde. Jeg svedte af bare angst og havde smurt bedøvende creme i hele skridtet og tildækket det med vitawrap. Det gir alt andet lige, en uren gangart. Det var så forfærdeligt at behandleren under voksseancen i ramme alvor stoppede op og spurgte om det var skjult kamera, siden jeg skabte mig sådan. I’d wish!

Oppe på briksen gik det op for mig, at jeg mentalt havde undladt at lagre al info om smerte i forbindelse med behandlingen. Det foregår på den måde at man bliver rullet over med en meget, meget kold rulle ala en fnugrulle, som skal køle området ned så det ikke gør nas at få laserskuddet efterfølgende. Vi lagde hårdt ud og startede ret intimt, det kan man jo lige så godt. Overståes skal det jo. Jeg kan desværre ikke sige mig fri for skaberier i første omgang, og det pinlige er at jeg begynder at grine helt hysterisk når jeg er nervøs eller noget gør lidt ondt. Jeg mener virkelig pinligt, der er en grund til den tidligere behandler troede det var skjult kamera. Nej, det er ikke helt smertefrit, men det er nok mest min nervøsitet der tricker mig her for så slemt er det altså heller ikke. Ikke lige så slemt som voks, hvilket jeg synes er ren tortur.

Da vi havde lavet en udvidet bikini på mig, gik vi videre til ben og axil (armhuler). Jeg åndede lettet op og blev enig med behandleren om at det på alle måder ville være det hele værd, for så slemt var det jo heller ikke – pivskid! Lige indtil hun siger “så vender du dig lige om så vi kan tage resten af bikinibehandlingen”. Resten? Hvad mener hun med RESTEN?? Jo jo, bulls eye. Så finder man sig selv i en situation og stilling man ikke håber andre nogensinde får nys om. My glamorous blogger-life, YAHOOOOOO!!!

Når det så er sagt, så er jeg meget glad for at være kommet igang med projektet. Jeg har fået første runde nu og skal have ca. seks gange mere, og så er jeg altså fri for at stå og shave eller stikke nogen indimellem. Det der med der lige skal vokse lidt bløde hår ud mellem voksbehandlingerne, det har jeg det altså for træls med. Håber det her er løsningen, og nej, jeg får ikke penge for at skrive dette eller anbefale stedet. Det er på ren opfordring fra veninder ♥

Jeg vil for god ordens skyld lige nævne at dette ikke er mine såkaldte smarte shades jeg har på her, men sikkerhedsbriller i forbindelse med behandlingen. Vigtig info!

Her kan I læse meget mere om behandlingen for permanent hårfjerning

 

Næste indlæg

Vi har passet baby...