Når en bondetøs kommer hjem...

Ikke mere Hollie Nolia børnetøj, lige nu…

gyngestativDet er gået op for mig at jeg slet ikke har fået fortalt, hvordan det står til med Hollie Nolias børnetøjsmærke. Flere har spurgt til en ny kollektion, og det forstår jeg da godt er underligt I ikke har hørt om. Vi lavede som planlagt to kollektioner i 2016, og havde også en rigtig fin sommerkollektion klar til foråret, som vi har arbejdet længe på at designe og finde de rette metervarer og prints til. Vi valgte dog at stoppe imens legen var god, da der skete nogle uforudsigelige problemer med leverancer der var ude af vores hænder, som gjorde vi måtte tage et valg. Det blev at vi ikke satsede på et år mere, selvom det blev taget så fint imod, ikke bare i Danmark, men i 8 andre lande også.

Jeg synes det er utrolig sjovt at lave mange forskellige ting, men lige nu bliver hovedfokus at udvikle flere og nye produkter til min egen linie, der lige nu består af selvbrunerprodukter.

Det har været et par meget spændende og lærerige år med egen børnetøjsmærke i samarbejde med Hust & Claire, og jeg håber da heller ikke Hollie Nolias eventyr i den retning slutter her – hun spørger allerede efter nyt arbejde, så hun kan købe legetøj selv, så det må vi jo få fundet til damen 😉

Næste indlæg

Når en bondetøs kommer hjem...