Vinderen af bilen er fundet - TILLYKKE!

Roskilde festival, here I come!

IMG_1504Så for satan, så sker det!

Jeg har aldrig været på Roskilde festival, faktisk har jeg aldrig sådan rigtig rigtig været på festival. Jo altså en enkelt dag, og det har været fedt! Jeg har været et smut forbi Nibe festival og Skanderborg nogle timer og lavet radio fra Skive festival, men jeg har (gudskelov) aldrig sovet i et telt på en mudret festivalsplads med, som jeg forestiller mig lugter af tis og det der er værre. Jeg tror mere jeg er endags-typen, selvom min veninde Signe har forsøgt at lokke mig til den store tur. Jeg har billet til alle dage, men kan først komme afsted når Hollia Nolia er afleveret fredag morgen i børnehaven. Én dag er sikkert også helt fint, skal jo frem og tilbage hvilket jeg ikke helt ved hvordan jeg kommer, men det bliver nok noget med tog og taxa. Hvem ved, måske kommer jeg først hjem søndag… Anything can happen!

De sidste par år har jeg ærgret mig over jeg ikke var afsted, når jeg har fulgt med på sociale medier, så nu skal det sgu være. Jeg starter blidt op og styrter direkte mod mediebyen, som er de billetter jeg har tiltusket mig. Mon mit pressekort kan ét eller andet der?? Det må jeg hellere tage med, det skal jo bruges til noget nu jeg har det. Jeg satser på gummistøvler og regnjakke da de lover psycho-regn, men hvad jeg ellers bør huske eller være opmærksom på ved jeg ikke – kom gerne med tips. Er det nu jeg skal have min survivor Gucci rygsæk med??

Jeg aner ikke hvad der møder mig, men jeg er total klar, også selvom det regner. Altså så længe jeg ikke bliver våd naturligvis, haha. Jeg må da kunne sidde i et hjørne og varme mig på en Jägermeister og en lun hot dog et sted. Nåhhhh musikken… Gud ja, det havde jeg slet ikke tænkt på, der er da også musik. Aner ikke hvem der spiller og jeg kender dem sikkert ikke alligevel, jeg kommer mere for hyggens skyld og så havde jeg da også lige forestillet mig en kort nederdel og cool gummistøvler, det bliver det nok ikke helt. Jeg kommer med garanti til at ligne en (for)druknet mus.

PS: Følg med på min Insta-story!

*Billedet er fra 2014 hvor jeg hurtigt var forbi Skanderbog/Smukfest.

Næste indlæg

Vinderen af bilen er fundet - TILLYKKE!