Boliginspiration til hjemmet

Dragør marked og loppis, hele weekenden!

mor datterVi har haft den skønneste weekend længe! Sidste år ved denne tid var vi lige flyttet hertil, og nåede kun at opleve en lille bitte bid af Dragør marked søndag aften da de var ved at lukke ned – vi har glædet os et helt år til det var igen, og det var altså denne weekend.

Hele ugen havde Hollie Nolia tællet ned til fredag, fordi den stod på marked og fredagsslik. Især Dragør marked var næsten ikke til at vente med, da hun jo lige har solgt en masse gammelt legetøj, og måtte købe nyt på markedet og på de loppis der også var her rundt omkring i weekenden. Den lille taske var tung og fyldt med mønter, men hun satte en ære i at slæbe den afsted og selv betale med egne penge.

dragør marked

fiskespil

tekopper

tombola

Vi bor nogenlunde tæt på, men synes derfor det var fjollet at køre derned, og give 50 kr. for en p-plads, så vi gik. Faktisk fandt jeg klapvognen frem, fordi det var lettere end at slæbe rundt på ting vi købte, samt de små fusser skulle give op på hjemvejen efter en lang dag. Det tog 20 min at gå hver vej i mit tempo, og havde taget langt det dobbelte uden klapvogn, så den kom med.

Der blev købt alt fra prinsessesko, lysbilledekamera, fredagsslik, spinner, bøger, dvd’er og andet gøgl til 5-20 kr. Hun elsker loppis og marked, og vi tilbragte næsten hele weekenden der med bare at gå rundt og hygge. Der blev prøvet karuseller og spist franske hotdogs og det lille glade barn gik og sang højlydt i ren begejstring det meste af tiden. Andre gange var det skraller hun have købt gået i stykker, og så brød helvede jo løs, men der var også mange indtryk og bobler i maven at rumme.

dragør marked

hollie nolia

Lørdag tog vi afsted sammen med Blogly blogger Annemette Voss og hendes tre drenge, som I kunne følge med i på en masse små videoer på min Instagram Story. Det var så hyggeligt. Grunden til Rasmus ikke har været med, er fordi han har haft orlov fra folketinget og istedet passet Sightseeing virksomheden og fungeret som guide i weekenderne. Nok også eneste grund til vi endte med at gå rundt med disse heeeelt forkerte farver, på balloner og vindmøller, haha.

politik

loppemarked

Søndag efter træning kørte vi forbi et andet loppis i Dragør, på fortet, inden vi ville på Dragør marked igen. Altså vi og vi… Hollie Nolia vågnede hvor morgen 7:15 og sagde “skulle vi egentlig ikke snart på det marked mor?”. Så det var altså der vi var at finde. Tilfældigt mødte vi en anden Blogly blogger Dittes familie, bestående af mand, svigerforældre, Karla som Hollie Nolia leger så godt med og lillebror. Ditte var ikke med, men da pigerne hyggede sig gevaldigt endte vi med at følge med dem rundt og fiske lidt. Vi kom vidt omkring, og fik set steder i Dragør jeg ikke har været før, og sluttede af med at fodre ænder og spise is – og på marked.

veninder

fange krabber

fiskenet

dragør havn

fodre ænder

austronaut is

fodre ænder

“Skal vi ikke bare lige sidde her i græsset og hygge os lidt mor?” ♥

dragør

 

Næste indlæg

Boliginspiration til hjemmet