De rigtige før-/efterbilleder: + 10 kg!

Inden du læser: Man må gerne have en holdning til det program jeg deltager i, men bemærk jeg ikke beder om den, og SLET ikke hvis ikke I har set de seneste par programmer. Man må gerne være uenig, men det betyder ikke at man må være uforskammet eller grim i sine kommentarer. Det her er mit valg, og det må man respektere. I kan læse min blog hvis I har lyst, men det er min blog, og bare fordi jeg er et offenligt ansigt, betyder det ikke man kan skrive til mig som man vil. Iøvrigt TAK for de hundredevis af søde og skønne mails, fra overvægtige der er glade for at være kommet i gang, efter at have set programmerne. Og “det var så lidt”, til ham der skrev tak for at al hysteriet havde givet ham mulighed for at fralægge sig al ansvar for sin overvægt, og nu spiser lystigt videre, eftersom han har læst at overvægt er en diagnose – “…så spiser jeg bare videre, for det er jo ikke noget jeg selv kan gøre for, eller noget ved… Tak!”. (det skrev han, ikke jeg!)

Ja, man kan jo bruge programmet som man vil 🙂

I forbindelse med programmet ‘Min fede træner’, tog jeg over 10 kg på, på bare 6 uger. Ja, SÅ meget havde jeg cravet nougat og sour cream and onion chips, my whole fucking life, god dammit!! Så det gik alt alt for hurtigt ifølge planen, og det fik jeg at mærke. Min hud kunne slet ikke følge med, og jeg havde så ondt over det hele.

Det kan godt være at 10 kg ikke er meget for en mand på 100 kg., men det er det for en lille lort som mig, på de ca. 50 kg.

Jeg er faktisk chokeret over, hvor stort et energitab det var, at udskifte grøntsagerne med brød, pasta og sukker. Jeg mener, jeg faldt altså i søvn på stuegulvet når jeg legede med Hollie Nolia! Min hovedpine og migræne blev markant forværret, og jeg blev trist og mut, fordi jeg sakkede bagud arbejdsmæssigt. Faktisk var alle disse ting en meget værre følelse, end at mine jeans strammede, og den følelse kender de fleste piger nok til. Selv ikke engang den mest effektive stretch-underbuks følge med i min vægtstigning. Aldrig har jeg købt så mange underbukser, for det var lige dér, på måsen og maven, det satte sig. Måske også derfor folk troede jeg var gravid.

Jeg havde en ret sjov oplevelse i december, da jeg stod i en butik hvor ekspedienten troede jeg var i lykkelige omstændigheder. Det var jeg også hvis man tænker på indhugget i juleslikskålen, men jeg fornemmede hurtigt det ikke var det hun mente. Jeg fik nemlig en ekstra god rabat, fordi jeg da ikke skulle rende rundt efter tilbud i min tilstand, hvortil hun tydeligt hentydede til maven. Indeni var jeg ved at dø af grin, men udenpå holdt jeg facaden, for jeg skulle sgu ikke gå glip af rabatten jo. Så fik maven lige et ekstra strut, og et lille kæl med på vejen herfra. Lidt som da jeg stod i en lang kø i en lufthavn og havde meget travlt, så fik den lige med “I really need to go to the bathroom” med en hånd på den udspilede mavse. Det var jo ikke løgn, jeg sagde ikke noget der ikke passede, man kan altid tisse en lille tår, og jeg må jo placere min hånd på min egen krop, lige hvor jeg vil. I den situation er hvedebrød din bedste ven!

Som kiloene tog til, blev det tydeligere og tydeligere, men jeg måtte jo ikke afsløre noget. Det blev derfor en udfordring at skjule det på de mange billeder, og klæde mig derefter, men jeg synes nu jeg gjorde det meget godt. Det eneste jeg ikke kunne skjule, var mit ansigt, og det blev efterhånden generende at skulle afvise gang på gang, at jeg altså IKKE havde fyldt fjæset og kinderne med filler, altså udover nougat og den slags guf.

Jeg har spurgt en plastikkirurg hvorfor jeg har tydeligere kindben nu, end for 15 år siden, og hun siger det er alderen. Ikke lige det svar jeg ønskede, men det undrede også mig, for de er jo for fanden lige mit i mit ansigt, og nogle gange synes jeg bare de er for meget. Men når man bliver ældre synker man mere ind ved kinderne, og det gør de er mere fremtrædende, da det hele trækker lidt nedad, for at sige det som det er. Beklager at måtte skuffe jer.

Jeg har altid haft meget lidt mimik i mit underansigt når jeg taler, men det er altså heller ikke fordi det er lammet af botox, det er nu bare engang sådan jeg er. Der er ikke fyldt en masse i læberne, der gør de står stille, så havde de nok alligevel været noget fyldigere. Min far ligner også næsten en bugtaler når han siger noget.

Jeg startede ud med at se sådan her ud, og så steg vægten, da armen i pendulfart begyndte at køre indenbords.

Jeg brugte mange sæt, hvor nederdelen eller kjolen skar lige over topmaven, så fokus var på barmen i stedet. Jeg begyndte også at bruge mere læbestift end jeg plejede, for at flytte fokus, og får at opveje min hud blev mere og mere trist og problemfyldt. Aldrig har jeg været mere enig i, at skønhed virkelig kommer indefra, for både fysisk og psykisk havde den ændrede kost en stor påvirkning på mig. Jeg ved godt der er kæmpe forskel på om det foregår over 10 år eller 10 uger, men nu var det sådan her det var for mig, og det tager jeg udgangspunkt i, og kan forholde mig til.

Min plan var at skrive et indlæg for hvert program, med billeder og forklaringer, men det kom jeg fra da jeg simpelthen ikke gider se pressen fordreje hver et ord i en negativ ladet retning – SÅ LAD VENLIGST VÆRE MED DET!

Jeg GLÆDER mig til at I kan se hvor meget skønne Christina har tabt sig, ved at følge min bog, og hvor glad hun er for det ♥