Railay beach, her bor vi nu...

Ufatteligt!!! Ny sovepillesituation…

IMG_2109Jeg vidste ikke helt om jeg skulle skrive dette eller ej, for det har jo ikke været min mening, at udrydde en abefamilie, men…

Fordi jeg tidligere har haft en lidt uheldig episode med sovepiller (!!), har jeg i USA skaffet mig nogle lidt mildere melatonin gummies, for at falde i søvn på flyet. De ligner slik, og smager af slik, men jeg går ud som et lys når jeg tager bare én. Smart lige at ha’ dem i tasken jo, når jeg ikke kan sove eller døjer med jetlag. Ohhh well, oh well.

På hotellet vi boede først, Centara, var der ret mange aber. Frække flabede aber, der kunne finde på at snuppe morgenmaden, eller tage ens snacks. Ikke på en sjov måde, men fordi de er vilde i naturen, men har vænnet sig til der er et hotel der nu de kan gå på tyvetogt hos. Jeg har faktisk en video af vores første møde med dem, hvor jeg på engelsk fortæller Signe at jeg er ved at skide i bukserne af skræk, men helt sødt grundet Hollie Nolia på armen siger: Neeeej hvor sjovt, se lige den frække Hr. Nielson og Peter pedal, de er her også. Jeg ønskede jo ikke hun skulle være bange for dem fra første dag, men naturligvis have respekt for dem.

IMG_2110

Hov, der røg Hollie Nolias morgenvaffel…

IMG_2194

Dagligt besøgte de på vores altan, eller hoppede rundt mellem bygningerne. Sjovt, ja ja, indtil…

Signe var gået i forvejen på vejen til værelset, og pludselig hører jeg hende råbe, at vi ikke skal komme op – vi har indbrud!! I det samme kan jeg se en flok aber stikke afsted med alverdens ting som chips, snacks og hvad der ligner slik og karameller. Der kommer hurtigt en hotelmedarbejder der beklager meget hvor rodet vores værelse er, hvortil vi føler det er nemmest bare lige at spille med på choket, i stedet for at fortælle det hele tiden ser nogenlunde sådan ud.

IMG_2201

IMG_2202

Alle mine lækkerier jeg havde med, har de været i. Både mine Swiss Diet og mit proteinpulver i rejsepakker. De gør det heller ikke let for mig vel. Havde de så for pokker da bare taget mine løbesko!

IMG_2204

IMG_2205

IMG_2206

Aberne var simpelthen brudt ind på vores hotelværelse, da låsen ikke var lukket ordenligt, og de holdt stadig abefest da Signe kom ind! Værelset var helt raseret, med smadrede flasker, en minibar der var total tømt og ryddet, vores tasker var gennemrodet, proteinpulver var sprættet op og, ja det lignede et regulært indbrud – hvilket det egentlig også var. Hotelgæsterne var trætte af de aber fortæller jeg jer!

Mange var derfor glade for, vi ikke så mere til aberne efterfølgende. Bum, bum…

Altså. Jeg var især træt af, at de blandt alt de havde taget af snacks, havde taget mine SOVE GUMMIES!!! Ja, de små sataner har nuppet de dejlige “sovepiller”, som jeg har haft en kamp om af få nogen til at tage med hjem fra USA, og så er de fandme blevet tyvstjålet og spist af en flok ABER! Da jeg så de løb afsted med dem, skreg jeg helt panisk og top ynkeligt “ikke mine sovegummer, ikke mine sovegummer”. Ja mest fordi jeg så skulle undvære, men da også fordi det ikke var min mening at nedlægge en hel abeflok under mit besøg i Thailand. Men sådan sker den slags jo ofte omkring mig, og jeg tænker skete det virkelig?

Ja det gjorde det, og vi har ikke set noget til abeflokken siden. De får sig nok en ordentlig lur, eller….?? Væk er de hvert fald, og det er vi også.

Men, det var IKKE min skyld!

 

Se, her tømmer de lige min pose, de sataner!

IMG_2197

IMG_2199

Næste indlæg

Railay beach, her bor vi nu...