25 I Ikke kategoriseret

Ufatteligt!!! Ny sovepillesituation…

IMG_2109

Jeg vidste ikke helt om jeg skulle skrive dette eller ej, for det har jo ikke været min mening, at udrydde en abefamilie, men…

Fordi jeg tidligere har haft en lidt uheldig episode med sovepiller (!!), har jeg i USA skaffet mig nogle lidt mildere melatonin gummies, for at falde i søvn på flyet. De ligner slik, og smager af slik, men jeg går ud som et lys når jeg tager bare én. Smart lige at ha’ dem i tasken jo, når jeg ikke kan sove eller døjer med jetlag. Ohhh well, oh well.

På hotellet vi boede først, Centara, var der ret mange aber. Frække flabede aber, der kunne finde på at snuppe morgenmaden, eller tage ens snacks. Ikke på en sjov måde, men fordi de er vilde i naturen, men har vænnet sig til der er et hotel der nu de kan gå på tyvetogt hos. Jeg har faktisk en video af vores første møde med dem, hvor jeg på engelsk fortæller Signe at jeg er ved at skide i bukserne af skræk, men helt sødt grundet Hollie Nolia på armen siger: Neeeej hvor sjovt, se lige den frække Hr. Nielson og Peter pedal, de er her også. Jeg ønskede jo ikke hun skulle være bange for dem fra første dag, men naturligvis have respekt for dem.

IMG_2110

Hov, der røg Hollie Nolias morgenvaffel…

IMG_2194

Dagligt besøgte de på vores altan, eller hoppede rundt mellem bygningerne. Sjovt, ja ja, indtil…

Signe var gået i forvejen på vejen til værelset, og pludselig hører jeg hende råbe, at vi ikke skal komme op – vi har indbrud!! I det samme kan jeg se en flok aber stikke afsted med alverdens ting som chips, snacks og hvad der ligner slik og karameller. Der kommer hurtigt en hotelmedarbejder der beklager meget hvor rodet vores værelse er, hvortil vi føler det er nemmest bare lige at spille med på choket, i stedet for at fortælle det hele tiden ser nogenlunde sådan ud.

IMG_2201

IMG_2202

Alle mine lækkerier jeg havde med, har de været i. Både mine Swiss Diet og mit proteinpulver i rejsepakker. De gør det heller ikke let for mig vel. Havde de så for pokker da bare taget mine løbesko!

IMG_2204

IMG_2205

IMG_2206

Aberne var simpelthen brudt ind på vores hotelværelse, da låsen ikke var lukket ordenligt, og de holdt stadig abefest da Signe kom ind! Værelset var helt raseret, med smadrede flasker, en minibar der var total tømt og ryddet, vores tasker var gennemrodet, proteinpulver var sprættet op og, ja det lignede et regulært indbrud – hvilket det egentlig også var. Hotelgæsterne var trætte af de aber fortæller jeg jer!

Mange var derfor glade for, vi ikke så mere til aberne efterfølgende. Bum, bum…

Altså. Jeg var især træt af, at de blandt alt de havde taget af snacks, havde taget mine SOVE GUMMIES!!! Ja, de små sataner har nuppet de dejlige “sovepiller”, som jeg har haft en kamp om af få nogen til at tage med hjem fra USA, og så er de fandme blevet tyvstjålet og spist af en flok ABER! Da jeg så de løb afsted med dem, skreg jeg helt panisk og top ynkeligt “ikke mine sovegummer, ikke mine sovegummer”. Ja mest fordi jeg så skulle undvære, men da også fordi det ikke var min mening at nedlægge en hel abeflok under mit besøg i Thailand. Men sådan sker den slags jo ofte omkring mig, og jeg tænker skete det virkelig?

Ja det gjorde det, og vi har ikke set noget til abeflokken siden. De får sig nok en ordentlig lur, eller….?? Væk er de hvert fald, og det er vi også.

Men, det var IKKE min skyld!

 

Se, her tømmer de lige min pose, de sataner!

IMG_2197

IMG_2199

Læs flere indlæg

25 Kommentarer

  • Besvar
    Mille
    18. marts 2017 kl. 13:52

    Mange sjove oplæg har du lavet, Mascha, men det her er muligvis det sjoveste 😂 I må have en fortsat dejlig ferie på trods af de små ballademagere!

  • Besvar
    Bedste
    18. marts 2017 kl. 14:00

    Hvor har det været dejligt at følge jer på jeres ferie. Jeg har nydt hvert sekund og ikke mindst den sidste om de frække aber. Nu må det være tid for jer til at sige farvel til nogle begivenhedsrige dage i Thailand. Ønsker jer en rigtig god tur hjem til et spirende dansk forår.

  • Besvar
    Lise-Lotte
    18. marts 2017 kl. 14:04

    Det har de aber rigtig godt af. Jeg kan slet ikke tage dem og er faktisk bange for dem. De kan totalt ødelægge min ferie og jeg synes, at det er anstrengende, at skulle være på vagt og passe på mad og drikke.
    Fantastisk sted du er – bortset fra aberne

  • Besvar
    Alice
    18. marts 2017 kl. 14:40

    Ej, undskyld – men hold nu op, hvor jeg morer mig over dette indlæg, Mascha! Sikke nogle tarvelige aber! 😀 😀

  • Besvar
    Bettina
    18. marts 2017 kl. 14:41

    Hold nu op, hvor er det bare sjovt 😂😂😂

  • Besvar
    Lotte
    18. marts 2017 kl. 14:44

    Uf da. Må man spørge hvad de der sovevingummier hedder helt præcist? Jeg er selv en møgdårlig sover og synes normalt ikke melatoninpiller gør det store men det kunne jo være disse var gode

  • Besvar
    Jannie
    18. marts 2017 kl. 14:58

    Mascha😂😂😂du er seriøst den sjoveste og mest uhøjtidelige kvinde. Så skide sjovt indlæg😂😂😂
    Fortsat go ferie. UDEN aber 💤💤💤💤

  • Besvar
    Line
    18. marts 2017 kl. 15:08

    😂🙈 skide sjov historie! Kender det alt for godt, har oplevet det samme med bavianer i Ghana! Hvor godt i får det vendt til en god/sjov historie og lad os håbe aberne nu har lært hvad karma er. 🙌🏽 hvis jeg hører om nogle der skal til USA så gir jeg gerne en melding 😂😂

  • Besvar
    Tina KH
    18. marts 2017 kl. 15:16

    Jamen sikke da en skøn oplevelse:-)
    Da jeg arbejdede i Afrika var der også mange drilleaber.
    I vil alligevel huske det som noget sjovt og anderledes frem i livet til trods for de huggede dine sovegummer:-)

  • Besvar
    Maria
    18. marts 2017 kl. 15:21

    Oh no! 😂

    Har selv boet på samme hotel og ja, aberne var virkelig frække. Særligt når man vovede sig ud på monkey trail.. synes nu at de på hotellet var rimelig flittige til at jage dem væk med bla slangebøsser. Og det heller ikke for sjov, at man som noget af det første får af vide, at man skal HUSKE at låse dørene ordentligt 😜😜

    Øv med dit sove slik, hvad hedder de? De lyder effektive 😴

  • Besvar
    Sandra
    18. marts 2017 kl. 15:22

    Jeg tisser lidt i min buks, hold nu op det er sjovt 😂😂 de har garanteret ræserrøv efter deres LANGE lur! Fortsat god ferie smukke, vi kommer om 3 uger, har dog valgt et sted uden
    🐒🐵

  • Besvar
    Kathrine
    18. marts 2017 kl. 15:50

    Ej hvor uheldigt! Jeg bor i USA og er hjemme i juni mdr. Jeg kan godt købe “vingummierne” med til dig:-)

    • Besvar
      Maj
      18. marts 2017 kl. 17:15

      TIl info så er melatonin ikke tilladt at indføre i danmark fra ikke-EUlande.

      • Besvar
        Maria B
        19. marts 2017 kl. 19:32

        Du må indføre det, så længe det er til eget forbrug. :-)

        • Besvar
          Maj
          20. marts 2017 kl. 15:49

          Nej, ikke fra USA. Men man må godt fra andre EU-lande.

  • Besvar
    Trine
    18. marts 2017 kl. 16:24

    Jeg er simpelthen så færdig af grin, Mascha!
    Jeg forestiller mig hele abeflokken bare ligger spredt rundt, fuldstændig væk og boblende efter at have guffet dine sove gummies 😂😂

    Du er så sjov og ægte!

    Hvad hedder de der gummies?

  • Besvar
    Stine
    18. marts 2017 kl. 16:39

    Jeg vil også gerne vide hvad sådan nogle små mirakel “piller” hedder? 🤗

  • Besvar
    Jeanette
    18. marts 2017 kl. 17:12

    Nej nej nej ,Masha 😂😂😂😂 det har sikkert ikke været sjovt for jer…men hold nu kæft,jeg synes det er noget af det sjoveste jeg længe har læst😂😂 fortsat god ferie🙈🐵🙊🐒

  • Besvar
    Anne
    18. marts 2017 kl. 17:45

    Skide skæg historie! Lidt specielt det er aber der har rodet rundt i ens ting – lidt klamt faktisk 😀
    Til jer der spørger om vingummier m melatonin. Der er flere brands i USA der laver dem. Googl melatonin gummies og der vil komme en masse op :). Melatonin kan også købes nogle steder i Europa, jeg køber mine i Spanien.

    • Besvar
      Anne
      18. marts 2017 kl. 17:49

      Men de fåes også i Tyskland, hvor jeg bor

  • Besvar
    Lene
    18. marts 2017 kl. 20:20

    Griner – du skriver simpelthen så levende 😂😂😂Næsten som selv at have været der.
    Dog ikke sjovt, har selv de dejlige sovegummer. Og jeg elsker dem — tror snart jeg må til NY igen for at få fyldt op 🤣🤣🤣
    Mon ikke de har noget lignende i Thailand 😁

  • Besvar
    karina
    18. marts 2017 kl. 20:59

    jeg er flad af grin jeg kan lige se det for mig

  • Besvar
    anita
    19. marts 2017 kl. 18:48

    Har også boet på Centara. Og ja, aberne gå banjo, så snart de for øje på nogle lækkerier. En dag ved poolen, kom en abe flyvende gennem luften, og sprang på nabo-damens skulder, og flåede en chips-pose ud af hendes hænder.

    Hotellet var fint, men lidt for wild-life til min smag. Var der i Jan. og det regnede så vildt, at der kommer kæmpe tudser op af lokummet om natten. Vi vågnede om natten, og troede der var vilde dyr på badeværelset. Der var rotter i væggene, som holdt fest hver nat, og var ved at æde sig igennem. De peb helt vanvittigt. En aften jeg kom hjem med min datter på 4 år (og ja, har gekko-fobi som dig) rev jeg dynen til side, og der lå kræet og tog sig en aften-lur. Den blev forskrækket og løb mod mig med 100 km i timen, og jeg væltede bag-over og var ved at brække arme og ben, samtidig med at jeg ikke skulle skræmme livet af min datter.

    Når jeg stod og tog bad, sad aberne udenfor vinduet, helt stille og roligt og gloede….hahah. Tror aldrig jeg har fået SÅ LIDT søvn på en ferie. Var fuldstændig smadret da jeg kom hjem. Blev forkølet og fik herpes-udbrud…hehe. Det var hård kost at bo på Centara:-)

  • Besvar
    martin
    19. marts 2017 kl. 21:27

    træls ferie

  • Besvar
    Julia
    24. marts 2017 kl. 15:10

    Sikke nogen frække aber.

    -måske man skulle kunne låse sine goodies inde, så de ikke komme og stjæler det en anden gang.
    Er der ikke et pengeskab 😀

  • Skriv en kommentar