Vind en tur til Paris og smykker fra Amazing Jewelry

Sådan ca. en dag i mit liv…

IMG_5088WEEKEND!!! Ja, altså ikke fordi jeg bare skal fede den på sofaen, jeg har vanvittigt meget arbejde, men det betyder at jeg rent faktisk har tid til det, da Hollie Nolia er hos hendes far denne weekend. Og endnu bedre, andre holder fri, så jeg kan hale ind på dem imens. Jeg har haft hende de sidste 4 weekender, og kun været børnefri én aften (især grundet Thailand jo). Mor er TRÆT! Altså jeg ved jo godt der er folk der har deres børn hver dag, haha, men når man er alene med en lille tornado og har meget arbejde, så er en weekend nu også god.

Hun sover jo stadig ikke igennem. Jeg er vågen hvert fald 3 gange om natten, den ene gang for at hente hende når hun vågner, og de andre gange fordi jeg sover meget let. Jeg brokker mig ikke, slet ikke (og efterspørger ikke gode råd), jeg elsker at hente hende om natten, men faktum er at jeg er træt – på den gode måde.

IMG_4902

Jeg har nogle ret heftige dage for tiden, men jeg elsker det! Det er noget med at alt er planlagt i skema pr. halve time, for at få møder og interviews til at passe ind mellem alle jobs. Min assistent må hive sig i håret, når noget af min kalender kun er i mit hoved… Det er jo alligevel svært lige at følge med i så, haha.

I går bestod min dag i at aflevere Hollie Nolia i børnehave, så kom makeup artisten Louise Liisberg og gjorde mig præsentabel til billeder og video, af et samarbejde som jeg afslører på tirsdag. Jeg sidder jo ikke bare og glor ud i luften imens, så har jeg telefonmøder imens jeg får ordnet makeup, og laver noget på computeren imens håret bliver sat. Ingen tid at spilde!

IMG_5090

IMG_5094

IMG_5089

Så rykkede holdet ind…

IMG_5099

Glæd jer, jeg har gjort alt for at gøre dette samarbejde godt for jer, og tænkt på jeres behov ♥

IMG_5109

Så skulle der lige laves interview til Ekstra Bladet, det er til på søndag og handler om mit forhold til biler.

Når jeg kører frem og tilbage til alle mine ting, så holder jeg altid telefonmøder, eller laver interviews. Idag var det med Femina, og opkaldene kan være med en af pigerne fra Blogly, dem er der tre af, eller vores tekniker, eller en af de mandlige annoncesælgere. Dem har vi seks af. Så har jeg min webshop og lager i Aarhus, og min selvbrunerserie som holder til i Vejle. Der udvikles nye produkter, og følges op på salget i Matas og kommende kampagner. Lige nu optager jeg en masse tv som skal i kassen, men også planlægges frem til sidste dag d. 30. April, og 1. maj starter jeg optagelser på et andet program, som foregår på den anden side af jorden.

Der skal også følges op på hvordan det går med de ca. 20 bloggere vi har i Blogly, hvor der også er flere nye navne på vej ind. Dem skal der også holdes møder med jo.

Alt sådan noget, plus skrive indlæg her til bloggen (som er min yndlingsbeskæftigelse), skal helst ordnes inden jeg skal afhente i børnehave. Når hun så sover, så kan jeg lige samle op på mails eller opkald med min assistent. Ja, sådan er livet som selvstændig, det kender mange nok. Det er dejligt, men også derfor jeg benytter mig af at andre vasker mit tøj og mit mad er i færdigpakker. Jeg vil hellere arbejde med noget jeg synes er fedt i en time, og så betale andre for de ting jeg ikke synes er fede, i den time. Det giver mig energi og overskud i hverdagen.

IMG_5178

Det her med træning er faktisk også en stor og vigtig del af mit job for tiden – det er CRAZY!! Et par dage mere, så ved I hvorfor.

Har holdt 4 gode møder i dag, til at gå på weekend på. Så blir det ikke bedre. God energi, og god weekend til jer ♥

Hvordan ser jeres dag ud?

IMG_4900

Næste indlæg

Vind en tur til Paris og smykker fra Amazing Jewelry