Vil jeg have flere børn?

Langpattet weekend, med bobler og flybilletter…

IMG_0917Vil lige starte med at sige TAK for alle jeres kommentarer til indlægget i går ♥

Jeg er lige kommet ind ad døren, og selvom jeg egentlig er på streng diæt for tiden, måtte jeg simpelthen hælde et glas champagne op. Af flere årsager. For at fejre jeg har mulighed for at give min datter en masse gode oplevelser, og derfor i dag har bestilt 2 ugers solskinsferie, og en 5 dages skitur. Det bliver et år fuld af oplevelser og familietid. Men også for at dulme nogle af dagens overskrifter i pressen, som nogle dog har været venlige at ændre.

Det bringer mig til at svare på et af de andre spørgsmål jeg har fået.

Plusser og minusser ved at være kendt?

Den lange udgave tager vi en anden dag, for der er rigtig mange plusser (!) den korte og ene side af det er, at sådan en dag som i dag synes jeg det er lidt et minus. Jeg kan virkelig godt lide at skrive, men jeg kan ikke altid skrive det jeg gerne vil, da det ofte ender i pressen. Det er jeg naturligvis godt klar over, og tager hensyn til (eller drager nytte af), men nogle gange er det også svært at holde mine meninger tilbage, og er kommet til den konklusion at dem jeg er tætte med, familie, venner, kollegaer og den slags, de må affinde sig med at der er en vis interesse. Nogle gange er det godt, andre gange skrapt eller måske lidt forvrænget, ofte ret privat, men noget mange kan relatere til. Det er jo bare livet for pokker, på godt og ondt.

Man skal satme også være væk fra vinduet, hvis man indleder et forhold til mig og ikke ønsker det kommenteret i pressen i ny og næ, og hevet frem til tid og anden, selvom forholdet er forlist. Heldigvis er det ikke noget problem, men det kan godt give mig mavepine hvis noget er taget ud af kontekst, eller der er lavet en lidt for fiks overskrift. Jeg ønsker jo ikke at såre eller udstille nogen – det må ikke misforståes.

Nogle gange bliver jeg også forundret over hvor mange “Nationen-mennesker” der findes, når jeg læser kommentarer rundt omkring, hvilket efterhånden hører sig til sjældenhederne, at jeg gør det. Mage til afstumpede virkelighedsfjerne og negative sataner, skal man da lede længe efter. Den der slags folk der bare sidder bag skærmen og kloger sig på andres liv, fordi de ikke har noget selv, ikke gider lette røven og bare stemmer sig til andres penge, fordi ingen ikke må ha’ det godt, når nu de er så sure og bitre. Altså hva’ fanden er der med folk?? Man kan da heller ikke bare læse overskrifter, eller for den sags skyld være bekendt at tage et lille udpluk af min blog, uden at give et ordenligt indtryk af helheden.

Sådanne dage kan jeg godt blive lidt langpattet i det, men det varer heldigvis kun ganske kort. Ikke tyngdekraften, desværre, men irritationen. Det tager ca. sådan et glas tid, så er der nok en anden historie. Nogle gange fylder det mere i min lille osteklokke, end det gør hos andre. Hovedet ud af røven Mascha!

MEN så er det altså godt jeg kan diske op med et glas forbudte bobler, finde en flot crispy buket blomster foran døren, og vifte med mine nyindkøbte flybilletter. YAY! ♥

Dagen startede i øvrigt med en skøn løbetur i sneen langs vandet og ind i skoven, her hvor jeg bor. Jeg elsker at bo her! Imens fulgte min mor Hollie Nolia i børnehaven, inden jeg skulle køre hende til toget, og jeg skulle til byen for dagens aftaler.

Se lige hvor dejligt her er…

IMG_0903

IMG_0879

IMG_0878

IMG_0893

IMG_0892

Ginger dovner den imens…

IMG_0897

Så gik turen til Lash Bar, hvor jeg fik ordnet mine vipper og farvet bryn – jeg trængte!

Bagefter gik jeg over på den anden side af gaden, til Signe Heindorf Clinique, hvor jeg fik ny farve på fødderne (samme som hænderne) og fik en omgang tanning (jeg supplerer op med min egen selvbruner nogle dage efter, så farven holder længere). Det var også her vi ret impulsivt bestilte flybilletter, men ikke noget hotel… Det må vi lige se på. Vi har hele 8 dage til afgang, haha.

Billedet er fra før tanning!

IMG_0901

Absolutte yndlingsstøvler fra Isabel Marant / Taske fra Céline / tørklæde fra Gucci / hue fra Le Sophie de Bøllemis

IMG_0899

Efterfølgende frokost og forretningsmøde, sammen med ham der driver min webshop og lager i Århus.

IMG_0902

HA’ LIGE EN FANTASTISK WEEKEND ♥

Næste indlæg

Vil jeg have flere børn?