Det kan jo ske for enhver…

Det var sørme godt jeg lige fik drønet ud og købt et outfit til interview i dag, som jeg havde en aftale om på caféen Fru Munk i Dragør. Troede jeg. Det er her jeg oftest laver den slags, altså interviews og møder, hvis jeg ikke selv lige skal ind til byen. Det er så hyggeligt og lokalt.

En dag jeg havde en aftale om et tv-interview, kom jeg ind på den lille bitte café, hvor de eneste gæster var et ægtepar i hjørnet. Her sad de i ro og mag og nød en brunch, i den stille vinterprægede havneby. Altså lige ind til jeg trådte ind ad døren med højt humør og et kamerahold i røven. Der gik noget tid før jeg syntes jeg kunne genkende den mandlige stemme, og til sidst gik det op for mig hvem den tilhørte, under et velgroet fuldskæg og hue. Frank Hvam bor åbenbart også i Dragør.

Jeg forestiller mig han troede det ville være helt fredeligt at flytte på “landet”, og sidder i diskretion og nyder noget tid med fruen – indtil Mascha-fucking-Vang kommer anstigende med et gøglerhold. Jøsses, hahaha!! You can run, but you can’t hide. I’m everywhere! 😉

Nå, men imens jeg sad der og ventede og tiden gik, tog jeg lidt billeder, bestilte en kaffe, og til sidst en frokost. Så skrev jeg til Emilie der koordinerer den slags for mig, for at høre hvor de blev af. Well… Jeg var nok kommet til at vente længe så, for jeg var altså kommet lidt for tidligt. En måned for tidligt. Great!