Se hvad jeg har fundet i Tel Aviv...

En lille miniguide til Israel

imageNu har jeg været lidt rundt i Israel, men dog ikke i Eilat. Tel Aviv er jeg altså ikke største fan af – sorry. Men Jerusalem synes jeg er fantastisk! Det er både spændende og magisk med de mange historier, bygningerne og bazaren med alle de små boder og sælgende. Det er virkelig et besøg værd. Vi stod dog i kø i over en time til Tempelbjerget, inden de lukkede lågen for næsen af os, så kom i GOD tid til det. Det var endda udenfor sæsonen. Der er så mange steder i Jerusalem der har stor betydning i historien, så at have Bibelen/Det nye testamente med, vil jeg klart anbefale. Det er lidt sjovt at stå et sted med mulighed for at slå op og læse nøjagtig hvad der skete og blev sagt (altså… Når nu man er der må man leve sig ind i det, ik).

image

Grædemuren er meget mindre end jeg havde regnet med. Der var stille og roligt, og egentlig smukt som muslimer, kristne og jøder blender sammen. Jeg bad faktisk selv en bøn op ad muren for min families helbred, lykke og sikkerhed (jeg er sgu så bange for ham Putin). Der er små papirlapper i hver en sprække, fordi folk skriver deres bønner ned og kiler dem ind i muren. Der er sat et hegn op gennem pladsen, som adskiller mænd og kvinder. Jeg havde troet det ville være mere rabiat, men det var det nu ikke. Det ville jeg ellers gerne ha’ set  🙂

image

image

image

Med overalt…

image

Der er hyggeligt i bazaren og sikkert utrolig varmt om sommeren, nu er der egentlig koldt. Det eneste jeg gerne ville ha’ haft med hjem herfra, var flotte figurer af de tre vise mænd, men det fandt jeg ikke. Der var kun nogle i noget grimt træ alle steder, desværre. En lille flig af korset havde også været fint 😉

image

Flotte farver og sukker på alverdens måder. Det er som alle andre steder, det samme de har overalt, men jeg kan sagtens gå i timevis og kigge på den slags skrammel. Jeg fik desværre ikke billeder af det nye område, Marmilla, hvilket ærgrer mig for det var virkelig pænt! Altså en ny flot gade uden for bymuren med gode butikker (de havde endda Gucci) og restauranter. Det var ikke Rodeo Drive, men det var altså ikke langt fra. Desværre fik vi imponerende dårlig service stort set alle steder vi kom, dét kan de altså finde ud af. Jeg har kun oplevet ét andet sted i verden de var så dårlige på serviceområdet, det var på Bahamas.

image

image

Man kan finde de hyggeligste steder at få en kop tynd kaffe. Jeg sad længe og iagttog en ældre herre arbejde med at lave pitabrød, han har da nok været 80-85 år, og knoklede afsted. Han kunne næsten ikke slæbe den krummede ryg rundt, men han stod ikke stille i 1 minut. Der blev altså langet nogle pitaer over disken. Og kaffe. Han kom til at give min kaffe væk hele to gange, og det tog altså et kvarter hver gang han lavede en kop. Tredje gang var lykkens gang, men han var så sej og arbejdsom 🙂

Det er dog ikke ham på billedet, den smarte mand her bag disken jeg mener, de var to om stedet.

image

image

Betlehem var jeg kun i en times tid, så nåede ikke at se alverden. Man må ikke selv køre dertil i lejet bil, da det er Palæstina og ikke Israel. Vi tog en taxa, men man kan også sagtens tage en bus, det er noget billigere. Det har koster ca. 500 kr. derud og retur, og med taxa ventende imens. Betlehem ligger en halv times kørsel fra Jerusalem. Om der var mere at se end kirken som er opført over Jesus fødested, ved jeg faktisk ikke.

Nazareth var spændende fordi det var der Jesus undfanget, og den historie kender I jo godt nu 😉 Vi nåede desværre ikke at se mere, men der skulle være mange ting at se.

image

Hvis man ikke er inde i hvad der er sket dernede, så er her en ret let fordøjelig forklaring – og meget spændende!

Næste indlæg

Se hvad jeg har fundet i Tel Aviv...