Her er vi. Advarsel, humørdræber!

imageNå, men her befinder vi os så, i Israel. Af alle steder.

Jeg er nok mere til Paris, London, Rom New York, Monaco og den slags, men Rasmus er mere til Israel, og da jeg trak ham gennem USA i sommers, tog jeg med til Israel henover nytår. Jeg er (blevet) typen der går på kompromis. Da jeg havde booket det 5 stjernede hotel, sagde min krop mig at det nok ikke lige var noget for mig, men… Ja, afsted tog vi, efter Rasmus havde forsikret mig at der på årsbasis er flere der dør i trafikken i Danmark, end af terror i Israel.

Vi tog hjemmefra kl. 12:30, og efter en lang tur i to flyvere fra nogenlunde før 2. verdenskrig, uden fjernsyn eller tilbagelænede sæder, landede vi i Tel Aviv kl. ca. 00:30. Vi var på hotellet kl. 02. Det hotel der kostede det samme som et par nye Louboutins eller Chanelstøvler, for de par dage – det skulle jo være lækkert. Det er det ikke. Altså det ville det sikkert også ha været for 10 år siden, og det er da også ok (værelset er faktisk fint), jeg ville bare ikke sætte mere end 3 stjerner på det. Fornemmer I mit humør?

Det her er ikke hotellet, bare det bedste billede jeg fik på turen rundt i byen i dag. Gider ikke vise de grimme billeder, det er simpelthen for ærgerligt.

image

I formiddags kørte vi rundt og rundt mellem de grimme grå bygninger for at finde et hyggeligt sted at spise frokost. Det fandt vi ikke, men vi fandt et sted der serverede mad, og hvor jeg hurtigt kunne bunde et glas vin. Der var tarveligt og dårlig service, men maden smagte virkelig godt, indtil jeg fandt et sort hår deri.

image

image

image

Louis Vuitton skulle ligge her. Det gjorde den ikke…

image

Jeg kender ikke så meget til Israel, udover vi synger et barn er født i Betlehem til jul, så bliver jo lissom nødt til at se den krybbe der. Og nej, jeg har ikke en holdning til Israel, udover at der fandme skal ske et mirakel  her (igen) for at få mit humør op. Der er så mange der har sagt at Israel er såååå fedt, masser af smukke mennesker, god shopping og minder lidt om Miami – HVOR, fortæl mig HVOR please?!! Nu har vi kun kørt rundt i Tel Aviv som er alt andet end turistvenligt med ulæselige skilte, så har da sikkert nogle gamle ruiner tilgode et sted, så selvfølgelig er der nok mere end det her – Det MÅ der simpelthen være! Jeg læste en guide på Alt for Damerne, om hyggelige gader, så der tog vi hen. Det var der vi spiste. Jeg ved godt der ikke er sommer her, og måske er det derfor her er så træls? Som jeg sagde til Rasmus da jeg havde været i spa-afdelingen for lige at tjekke standarden på dette 5-stjernede hotel, så var der en god og en dårlig nyhed. Den dårlige var at poolen lignede noget fra et østeuropæisk hostel, den gode var at damerne allesammen var ældre, tykkere og mere gennemhullet af cellulitis end mig. Man må jo finde det positive i det man kan, ik.

Nå, men håber I får en god nytårsaften, som I kan høre er det vist på tide jeg åbner champagnen! Det bliver nok det eneste bang i aften, for de har heller ikke fyrværkeri her.

SKÅL, og godt nytår til jer 🙂

Jeg tog lidt stemning med hjemmefra…

image