Se, det har jeg SELV lavet (det har jeg faktisk!), og du får opskriften...

Mød de nye bloggere på Blogly

imageNu har Blogly været i luften i lidt over et års tid, og jeg synes egentlig der er sket så meget på den tid. Blogly er i rivende udvikling, og en af vores bloggere Pernille Rahbek, er ved at designe et nyt look til os, og til min egen blog. Det skal være mindre girly og mere lady-power-like. Det hænger også bedre sammen med de bloggere der fremover vil være på Blogly. Det er jo altid sådan, at der kommer nye til, og andre rykker videre. Blogly skal ikke være et stort blogbureau, det har aldrig været meningen. Det skal ikke være med alverdens tilfældige bloggere, det skal være de rigtige bloggere, for Blogly. Seje kvinder der kan inspirere og underholde, og det synes jeg vi allerede nu er en god sammensætning af, og det bliver kun bedre. Der er nye skønne damer på vej ind, og I kan her møde nogle af dem der lige er kommet med på holdet…

Ditte Julie Jensen er kagemagiker, mor og Danmarks Bagebabe no. 1. Jo, det har hun simplethen lige fået en pris for – og her på Blogly er vi stolte af sådan en laber larve, der bager flotte og inspirerende kager. I kender hende garanteret fra Den store Bagedyst, og er veninde og partner in crime med en anden Blogly blogger, Annemette Voss. Hvor heldige må vi lige være? 🙂

Find Ditte’s blog HER.

skaermbillede-2016-11-05-kl-16-14-06

En anden ny blogger er Fie Friedrichsen, også kendt som forfatter til bogen Fede Fie. Denne seje pige har kæmpet med overvægt hele livet, men overvundet den med et vægttab på hele 70 kg!! Hun er sej, og er i dén grad værd at følge.

Find Fies blog HER.

skaermbillede-2016-11-05-kl-16-16-37

Pigerne Christina og Ida danner sammen bloggen Nordic Hiit, hvor du finder motivation til træning, og personlige historier fra begge piger. Det er to seje ladies og iværksættere, der deler tips og erfaringer du ikke vil gå glip af.

Find Nordic Hiit HER

skaermbillede-2016-11-08-kl-14-11-11

Glæd jer til flere nye inspirerende bloggere på Blogly….

Næste indlæg

Se, det har jeg SELV lavet (det har jeg faktisk!), og du får opskriften...