Ny stil til soveværelset

1. søndag i advent og familiehygge

image


Denne weekend står på familiehygge. Min mor og mormor er her, altså Hollie Nolias mormor og olde, og vi 4 generationer hygger os gevaldigt. I morges lavede jeg pandekager, og bagefter tog vi ud til Den blå planet, hvor vi var inviteret til et børnearrangement. Så kom vi lige ud og fik lidt frisk luft, og jyderne fik set lidt kultur. Rasmus var på Christiansborg, så han kunne ikke deltage, men spiste flæskesteg med os alle i går. Jeg kan mærke at jeg er gået helt ned i gear lige nu, og er lidt i en juleboble, hvor jeg helst vil gå og jule og nusse med tingene herhjemme, og se hyggelige julefilm. Jeg elsker det! Det er sådan en hyggelig tid, hvor det også er sjovt at se Hollie Nolia nyde og glædes ved de små overraskelser. Efter min mening skal barndommen være magisk så længe det er muligt, og det har julen altid været for mig. Det er de små ting der tæller, detaljerne. Jeg elsker at gøre lidt ekstra ud af det, og føler det bla. er den slags der danner rammerne om et hjem og en familie med varme og kærlighed. Traditioner, hygge og tryghed lige fra barndommen. Den gode barndom som alle børn fortjener, men som jeg umiddelbart kun skal give til én lille pige, og så skal den godt nok også være den bedste og mest magiske barndom jeg kan levere.

image

image

image

image

image

image

image

 

Næste indlæg

Ny stil til soveværelset