Træthed, tv-show og tv-grublerier…

Det er sørme stille herinde hva. Det er fordi jeg er træt som ind h…..

Jeg har haft ondt i halsen, og ynkelig må den der frygtelige mandemåde. Heldigvis varede det kun et døgn, men jeg er i et enormt søvnunderskud, og jeg har tjekket, der er ikke røget nogle sovepiller med indenbords denne gang 😉 Lørdag, der skal jeg bare SOVE. Shit jeg glæder mig. Måske så I mig i fjerneren i går? Jeg var på besøg hos Christian Fuhlendorff i Det sene show, og det var rigtig hyggeligt. Egentlig havde jeg ikke lyst lige op til, fordi jeg har haft det lidt stramt med at lave tv på det sidste. Jeg kan mærke at jeg mindre og mindre bryder mig om det. Jeg har sagt nej massevis af gange til man måtte følge mit liv, eller være en del af et program med flere mødre, man fulgte. Sidste uge optog jeg også noget, og havde faktisk mavepine hele weekenden over hvordan jeg følte mig presset til at tale om noget, der for mig var privat. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om, når et nej ikke bliver respekteret. Dem der sidder og laver disse programmer, tænker naturligvis kun i seertal. Det rager dem uendeligt hvilket menneske de står overfor, og hvilke overskrifter der kan laves ud fra ganske små ting. De er ofte værre end de værste kulørte journalister. Før i tiden elskede jeg at lave tv, men efter jeg er blevet vant til selv at kunne styre grænsen og formuleringerne her på bloggen, bliver det svære og svære at overlade redigeringen til andre – for det er helt sikkert, at de sjældent ønsker at respektere min grænse. Derfor går jeg også og grubler over noget tv for tiden, som jeg ikke helt ved om jeg tør, selvom det er ret interessant. Det handler om at mærke efter i maven, for jeg stoler ikke på folk, uanset hvad de siger. Jo, ganske ganske få i denne branche stoler jeg på, men så møder man lige én karlsmart, og så ryger det hele på gulvet igen. Hvad der kan virke som helt ligegyldige småting for andre, kan jo fylde ret meget for mig, netop fordi jeg er så åben og sårbar, og ikke har så meget privat som mange andre. Det har jeg selv valgt, det ved jeg godt, men det er dælme også en dyr pris jeg betaler nogle gange. I bund og grund handler det jo om at jeg prøver at beskytte mig selv bedst muligt, for der er ikke andre til det, og i perioder kan det være et hårdt job selv at sætte foden for døren. Men jeg prøver, og jeg gør det så godt jeg kan. I går var rigtig opløftende, fordi det var sådan en rar produktion. Christian er en virkelig behagelig fyr, og showet er sjovt og loose. Hvis jeg ser tv, så er det netop sent om aftenen, og sådan et show her har faktisk manglet, synes jeg. Et sent show der er usnobbet, uhøjtideligt og omfavner alle gæster i alle deres afskygninger, istedet for konstante gengangere af mindre kulørte personligheder. Hurra for en dejlig oplevelse, selvom den var ganske kort.

Makeup artisten gjorde et godt stykke arbejde, for jeg var fandme flad at se på, da jeg kom.

Min skjorte er fra Lollys Laundry, og mine støvler er fra C.A. Shoes

Nu vil jeg hente Hollie Nolia tidligt fra børnehave, og tage i Tivoli 🙂