Skidtmadstourist og raketprinsesse på Copenhagen sightseeing

Endelig blev det Halloween i det lille hjem

imageDer laves uhygge, så alle der kommer forbi på Halloween, kan blive riiiiigtig bange!

Jeg fandt lidt Halloweenpynt fra de sidste par år, og lavede et hjørne med en heksegryde, som har været til stor underholdning. I dag er det jo d. 31. okt., altså Halloween, og vi skal ud og gøre et eller andet i byen, sammen med nogle andre voksne og børn fra byen. Jeg har aldrig prøvet det før, da jeg jo egentlig synes jeg er for gammel til at gå rundt (!!), men nu er min undskyldning jo et barn – der endelig er gammel nok. Jeg har fundet ud af, at man herude hvor jeg bor, sætter en lampe ud hvis man ønsker besøg, og ellers betyder det at man ikke er med på legen. Virkelig fin aftale, jeg elsker at bo her! Så nu skal der handles en masse slik ind, og så må indgangen og jernlågen hellere få lidt ekstra uhygge.

image

image

Dragten er fra HOLLIE NOLIA kollektionen, og fåes i din lokale børnetøjsforretning, som jeg håber I vil støtte. Og ellers også her.

image

Halloween er en gammel, gammel tradition. Den stammer oprindeligt fra England, hvor man mener at natten mellem d. 31. okt. og d. 1. nov., er det tidspunkt hvor de døde har lettest ved at blive vækket til live igen. Dengang udhulede man roer og lavede de uhyggelige ansigter, for at skræmme spøgelserne væk. Faktisk er det en gammel katolsk og religiøs fest, men sådan noget har det jo med at udvikle sig gennem tiderne. Grunden til man nu bruger græskar, og ikke roer, er fordi man i Amerika ikke havde roer, da de første pilgrimme kom dertil. Så blev det græskar, for det havde man. Det minder jo ret meget om fastelavn, hvor børnene går fra dør til dør og får slik, i byt for de ikke laver ballade. Det er der sikkert mange der synes er tåbeligt og “gider fandme ikke det amerikanske pjat”, men jeg ELSKER det! Nøjagtig som jeg elsker Valentines day, påske, jul og hvad jeg ellers kan snige inden for dørene. Sjove og hyggelige traditioner, som gør hverdagen lidt mere spændende, for især børn der kan få sjove oplevelser.

Hollie Nolia ved jo ikke rigtig hvad det er, men det finder hun ud af i aften, og jeg har ikke tænkt mig at skuffe hende. Jeg var dog lige ved, for da vi kom ned i børnehaven og kiggede ind ad vinduerne, kunne jeg se at nogle af børnene var klædt ud. SHIT! Så vi skyndte os at løbe hjem igen og tage noget klæd-ud-tøj på. Hun ville heldigvis bare gerne være Anna, og det spicede jeg så op med en edderkophårbøjleog et lille græskar. Bum, 1 stk. jublende 4 årig 🙂

image

Næste indlæg

Skidtmadstourist og raketprinsesse på Copenhagen sightseeing