Ha’ lige en lækker onsdag, og slap så af derude…SMIL for pokker :)

I går holdt jeg i noget vejarbejde, hvor en del biler holdt i kø. Jeg kørte over for grønt lys, men da en bil foran pludselig holdt stille et par sekunder, var det blevet den modsatte retnings tur til at køre. Vi taler vitterligt sekunder. Da de to biler foran mig, og jeg selv kører forbi de forreste i køen, er de to forreste billister helt oppe i det røde felt. Nok mest bilist nr. 2, der som en frådende schæferhund angreb sit eget vindue, for at svine mig/os til, og nærmest køre ind i os. Jeg var i chok, og så alligevel ikke, for det er tæt på hverdagskost efterhånden. Jeg skal ikke være hellig, jeg kan også blive vanvittig irriteret i trafikken, men der er simpelthen grænser for hvordan man kan tillade at opføre sig – efter min mening. Det er ikke mere end et par uger siden, jeg troede jeg skulle have tæsk af en råbende og spyttende cyklist, der havde hovedet helt inde i min bil. Hvad i alverden bilder sådan en mand sig ind, det var så skræmmende. Nogle gange kan det være svært at se om der kommer nogen man skal passe på, så man kører lige en smuuuule længere ud, for at tjekke om man har fri bane, eller kommer til det ved et uheld. Hvorfor er det, at dem der så kører forbi en, absolut SKAL sidde og sende sure miner, ryste på hovedet eller få en til at føle sig som en idiot? SLAP DOG AF! Jeg forstår simpelthen ikke alle de sure miner hver eneste dag, hold nu op, slap af, og smil lidt i stedet for. Jeg forstår godt at turister synes vi er sure og arrogante, for man skal da efterhånden lede længe efter et smil. Hvert fald i trafikken. Jeg smiler meget når jeg går på gaden, og så smiler folk som regel tilbage. Det handler virkelig om, på hvilken måde man selv møder verden på, for man får det retur, som man giver. Jeg bliver selv meget glad over et lille hej eller kompliment på gaden, og er ikke fedtet med  den slags selv. Det kan redde hele min dag, at en siger noget sødt, og nogle gange finder jeg noget pænt at sige til en fremmed, der ser ud til at have en dum dag. Så bliver jeg også selv lidt glad. Modsat bliver jeg faktisk også rigtig ked af det, når nogen er decideret tarvelige over småting. F.eks. ham cyklisten der gik amok. Heldigvis var der nogle håndværkere der fik ham væk, og en sød dame der spurgte om jeg var ok, da jeg bagefter sad i bilen og græd. Jeg bliver bare så skuffet. Hvorfor er folk sådan? Hvis man kan være sådan overfor fremmede, hvordan behandler de så hinanden og deres børn derhjemme?

Jeg ville egentlig ikke andet, end få jer til at smile noget mere. Gør det, eller giv en et kompliment. Man bliver selv i helt godt humør 🙂

God onsdag!

PS: Hollie Nolia og jeg er i Go’ Morgen Danmark kl. 7:45, hvis I vil se med.