Så er de her: Nu i 245 MATAS butikker!

Vidunderlig aften, på magisk ballonflyvning!

imageSidste år fik jeg en rigtig god fødselsdagsgave (af mig selv), nemlig en tur i luftballon, som jeg har ønsket mig hele livet. Det er en af de ting der altid har stået på drømmelisten, og som jeg nok altid har håbet på der var nogen der gav mig. Der er så bare aldrig nogen der har gjort det, og jeg kunne jo ikke vente hele livet på nogen, på et tidspunkt opfattede de hints jeg ellers ikke følte jeg var nærig med. Men sådan er mit liv, så må jeg fandme gøre det selv! Så det var min egen fødselsdagsgave, til mig selv sidste år. Jeg har bestilt virkelig mange ture, men de er altid blevet aflyst pga. vejret, da det jo naturligvis skal være ret perfekt. I går fik jeg så beskeden om at det endelig kunne lykkes – HURRA!! Jeg havde egentlig regnet med at Rasmus skulle med, men lige i går var han faktisk på Nordpolen. Af alle steder! Hvor ofte har man ikke ønsket sin kæreste til fucking Nordpolen?! Det har jeg mange gange, men i går var nok første gang jeg kunne sige, at nu måtte han faktisk gerne komme hjem derfra igen 🙂  Helt almindelig onsdag, den ene er på Nordpolen, den anden flyver luftballon, haha.

image

image

image

Det kom så min gode veninde Signe Heindorf til gode. Jeg kylede et par mini champagner i tasken, noget chokolade og spurgte om hun kunne skynde sig at komme ud til mig, så vi kunne drøne afsted til ballonen. Nicolas mødte os derude, så han kunne lege med Hollie Nolia imens, da hun er for lille til at komme med. Men bare det at se mor flyve op i en ballon, var vist en stor oplevelse i sig selv.

Jeg havde naturligvis forsyninger med…

image

image

image

I kan se videoer på min Instagram HER, på Hollie Nolias HER, og på min snapchat der hedder: maschavang

Det var lige som jeg havde forestillet mig. Lige siden jeg så Pippi som barn, har jeg drømt om at flyveluftballon. Det var en ret magisk oplevelse, at hænge deroppe i en stor kurv, med en flyvende ballon. Vejret var helt perfekt, naturen var smuk og vi svævede i dejlig ro og mag henover landskabet. På intet tidspunkt følte jeg mig utryg eller bange. Vi havde en virkelig sød og sjov ballon-skipper, som gjorde det hele til en rigtig god oplevelse. Det skal man altså næsten prøve, og er en virkelig god gaveidé, og en fantastisk oplevelse. Jeg havde tudet af glæde, hvis nogen havde givet mig sådan en oplevelse. Jeg fandt min ballontur på Duglemmerdetaldrig.dk, som jeg før har lavet samarbejde med. Dog ikke om ballonture, men det var via den vej jeg fandt ud af det var muligt.

image

image

image

image

image

Da vi kom på jorden igen, var der champagne, kaffe og chokolade, samt champagnedåb. Vi fik en lille ceremoni, med et dryp champagne i håret, og et certifikat/dåbsattest, som nu værende Markbaronesse af store Merløse. Sådan gjorde man i gamle dage, hvor man også fik jorden man landede på. Den går dog ikke helt længere.

image

image

image

image

image

image

image

Så kan han sgu stå der, på vej til Nordpolen, og fryse, kan han…

image

Næste indlæg

Så er de her: Nu i 245 MATAS butikker!