Dét er en stolt mand (der vil være far)…

Nu vi er ved det med børn, så har jeg jo en kæreste, der er i hans bedste alder til den slags. Rasmus er meget glad for børn, og som den konservative politiker han er, er han også meget konservativ i hans livsindstillinger. Han er en god familiær mand med sunde værdier, og han vil meget gerne hjælpe med Hollie, når det kan lade sig gøre. Jeg er simpelthen nødt til at fortælle jer noget sødt, der er meget sigende om ham.

Jeg skulle i går med en tidlig vandflyver til Aarhus, og havde derfor svært ved at nå at aflevere hende, samt hente hende i børnehaven. Så det skulle Rasmus. Altså  vække hende, lave havregrød, give tøj på og tage hende afsted, for første gang alene. Efter jeg havde forklaret hvad han skulle gøre og huske…

R: Er der andet jeg skal huske?
M: Altså det vigtigste er at du husker at hente hende igen!
R: Skal jeg også hente hende??
M: Ja, kan du ikke nå det?
R: Jo, men jeg skal optage TV-Avisen om eftermiddagen…
M: Men kan du så nå det?

Han ser eftertænksom, mumlende, og alligevel ret smilende ud…

R: Ja, ja… (smiler stort) Det passer faktisk med jeg kan sige “jeg er nødt til at gå nu, jeg skal hente barn”.

Helt glad sidder han og øver sig i at sige det flere gange, og…

R: “Nej, i dag er ikke så god, jeg skal både hente og bringe i børnehave i dag”. Tænk jeg skal sige det, så tror de måske jeg er far. Århhh det blir dejligt!

 

Stolt mand, på hans Instagram-profil…

Det er da så sødt 🙂

De klarede det i øvrigt så godt sammen!

 

Pssssst!!! HUSK du kan stemme på mig til Blogprisen HER