Vinmenu, Youtube og dejlig mad i Sønderjylland

For pokker hvor vi hygger!

imageVi har været ude og køre i hestevogn, gennem skoven ved Gråsten Slot. Dét var et hit hos Hollie Nolia. Jeg fik ikke engang taget et fuldt billede af vognen og hestene, fordi vi skulle  kæle og klappe. Samtidig skal jeg jo også høre efter når én skal af med al sin historieviden – og jeg skal høres i det senere (!!).

Kusken var en ældre herre, med frue ved siden, og han havde kørt den rute i mange år. Det er fascinerende at høre på historier fra ældre generationer, de har en hel anden ro over sig, nogle andre værdier og et helt andet tempo. Jeg tog lidt billeder, men prøvede ellers bare at nyde naturen og hyggen. Lige nu bor Kronprinseparret på slottet, og Dronningen støder snart til. Jeg ved ikke om det var derfor der var så fint og ordenligt hvor vi kørte rundt, men skal da lige love for haverne og husene stod skarpt. Der var ikke et stykke papir at finde på gaden. Jeg har hørt flere turister sige at Danmark er meget rent, og det bemærkede jeg da også lige på den tur. Vi har det så dejligt og oplever en masse sammen. Hollie Nolia er så glad og har nogle gode dage. Vi skal ikke på ferie her i sommer, da den står på hus og have, så de her tre dage er vores lille ferie sammen. Rasmus har været med noget af turen, i det omfang han havde mulighed for det. Jeg holder dog igen med at inddrage ham for meget i bloggen.

image

13624903_10154305354525682_186583126_n-2

Kys, kram og kærlighed med de to bedste jeg kender 🙂

13643814_10154305354520682_340322337_n

Næste indlæg

Vinmenu, Youtube og dejlig mad i Sønderjylland