Så har Hollie Nolia fået katten!

Hvor er det hyggeligt, at der er mange der spændt har ventet på at hun skulle have katten – det har jeg også!

Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg havde en forestilling om at den sad helt perfekt med en kæmpe lyserød sløjfe, og at jeg kunne åbne døren ind til hendes værelse og sige “værsgod skat, her er din helt egen kat”, hvorefter hun hvinene af glæde, ville løbe over og kramme den. Sådan blev det ikke.

Da vi var returneret fra jylland, skulle jeg søndag ud i huset og tage stilling til gulvene. Jeg tænkte at katten så ville være der, og jeg lige kunne lave en dejlig overraskelse til hende, nogenlunde som beskrevet ovenfor. Jeg havde så ikke taget højde for, at huset var fyldt af larmende håndværkere, og sikkert derfor ikke nogen kat i sigte. Vi slog os ned i skyggen under et træ i haven, og hyggede det meste af dagen – stadig ingen kat! Da vi sidst på eftermiddagen skulle til at køre, og nogle af malerne var taget hjem, dukkede katten op. Jeg stod inde, og Hollie Nolia stak hovedet ind og sagde “SE MOR, der er en kat!!”. Helt glad for at se den flotte kat, og så var jeg jo bare nødt til at sætte mig ned på knæ, og sige at det var hendes overraskelse, hendes helt egen kat. En kat som måtte komme ind i stuen, på værelset og som kun var hendes kat. Hun blev helt stille, og skulle lige forstå det. Hun blev ved med at sige den var nuttet og sød, men den var stadig lidt skræmt at omvæltningen tror jeg, så den var ikke helt krammelysten. Jeg forklarede hende hvorfor, og sagde at den nok også lige skulle lære hende at kende først. Så satte hun sig ned på hug og sagde “Hej, jeg hedder Hollie Nolia Kiesa Vang, og jeg er 3 år gammel. Så, nu kender den mig” 🙂 Min telefon var lige gået tør for strøm, hvilket jeg naturligvis forbandt i øjeblikket, men gav egentlig oplevelsen en dejlig ro, hvor jeg bare kunne nyde at se hende helt overvældet af lykke og begejstring, på en sjov stille måde. Hun var så glad, og nussede, og kravlede rundt efter den på græsset. Der gik dog ikke længe før den gemte sig under terrassen, og det blev hun ked af. I går fik vi den ikke at se, men vi tager ud og kigger til den igen idag, og håber den er der. Det lyder så sødt, når hun siger “Den er bare SÅ nuttet mor”.

Her er hun så, når hun ikke gemmer sig…