Turen går til Thailand, igen...

Konfirmation anno 2016

IMG_4678For nylig var jeg til konfirmation hos min veninde (Traveljunkie) Marianne’s datter Josephine. Jeg har ikke været til konfirmation i mange år, og jeg skal (satme!!) lige love for der er sket noget i mellemtiden!! Der er lysår til forskel, fra da jeg stod i kirken i en Lilly model med mamelukker under, da der blev sendt cigaretfade rundt, og blå mandag var liiige vild nok hvis vi så den sene film kl. 21 i biografen. Uha uha! Og så er der nogen der tænker “mamelukker”???  Ja, det er mange af jer sikkert for unge til at kende, men det ville fandme ellers klæ’ nogle af de unge piger jeg hører om 😉 Og så lød jeg nøjagtig så gammel som jeg frygtede, men det er da også træls at se piger i konfirmationskjoler, mere vovede end hvad en enlig mor kan tvinge sit tvivlsomme korpus ned i på en lørdag aften, når nu man for x antal år siden stod der i et meget troværdigt ‘Det lille hus på prærien’ look. Jeg føler mig snydt!

Josephine var smuk og sød i hendes outfit, og havde en fin blazer udover, inde i kirken. Jeg er så glad for jeg var inviteret med til hendes store dag, og kan nu så godt lide sådan nogle familiefester.

12993626_931669766944386_178462528751220180_n

Jeg er egentlig ikke typen der fælder en tåre over en tale, eller bliver voldsomt rørt til den slags begivenheder. Det står for mig derfor som en gåde, hvorfor jeg tudede som pisket fra jeg kom til jeg gik, over hver enkel lille tale eller bemærkning. Og der var mange! Det var alligevel en fest hvor jeg kun kendte hovedpersonerne, så man kunne da undre sig over jeg sad der og flæbte, når nu ikke engang forældrene gjorde. Jeg takker min sidemand for fremskafning af utallige servietter.

12965962_10153570145957947_7709466_n-720x960

Måske var det bla. fordi jeg blev så rørt og imponeret, over hele familiens sammensætning. Jeg bliver simpelthen så glad for at se en fest for en pige, som så mange elsker højt, på kryds og tværs. Hvordan Josephine sad mellem mor og far, der på hver side havde en ny partner og familie med, og hvor alle hyggede sig sammen og var glade. Så søde og skønne, rummelige mennesker bør der virkelig være flere af. Der er garanteret i denne tid rigtig mange konfirmationer, hvor en teenager har mavepine over mor og far skal sidde under samme tag, hvis de da overhovedet kommer til det. Hvor kan man altså bare sætte store spor i disse unge hjerter og personligheder, ved at vise hvad kærlighed og rummelighed i virkeligheden er. At lave sådan en fælles dag for sit barn, som bør overskygge ethvert uvenskab – det har alle konfirmander fortjent. Et af mine yndlingsbilleder fra dagen er det her, hvor man ser Josephines mor og far sidde ved siden af hinanden, og Josephines fars nye kæreste læne sig ind over ham, for at give Marianne frisk lipgloss på. Jeg er VILD med den familie altså! Marianne er virkelig en af dem jeg ser op til når jeg ønsker at skabe gode familieforehold for Hollie Nolia, og gang på gang overrasker hun mig med overbærenhed, forståelse og empati for andre.

IMG_4384 (1)

Festen blev holdt på Grill Royal på Kongens Nytorv, og det var virkelig, virkelig god mad! På bordene var der søde polaroidbilleder af Josephine, fra helt lille pige og til i dag.

IMG_4679

IMG_4374

Selv var jeg ganske voksen i mit kimono-outfit (detaljer her), men alligevel barnlig nok til at jeg alligevel syntes at hun da lige skulle have en flaske pink Sexy bobler på dagen 😉

IMG_4399

IMG_4367

 

Næste indlæg

Turen går til Thailand, igen...