12 I Børnetilbehør/ Ikke kategoriseret

Kender du et skilsmissebarn? Så skal du læse dette…

Annonce

Måske husker i at jeg lavede nogle personlige bøger til Hollie Nolia til jul (her)? De var et hit, og der var ret mange af jer der var glade for tippet. Derfor vil jeg fortælle om en anden, og meget vigtig bog, man kan personliggøre på samme måde. Bogen fra Minbedstebog.dk handler om skilsmisse, og er en rigtig god idé, hvis barnet gennemgår sådan et forløb.

Jeg lavede selv en til Hollie Nolia, for at læse den så troværdigt som muligt. Det gav mig lidt en idé om, hvad mange skilsmissebørn skal igennem, og er noget der er så vigtigt for dem at få en forståelse af, og få forklaret. Da jeg læste bogen fik jeg en kæmpe klump i halsen, fordi det gik op for mig hvor svært det må være at være så lille, og have så mange følelser. For selvom mor og far ikke længere elsker hinanden, så elsker barnet jo stadig mor og far allermest i hele verden, og helst sammen. Jeg er så heldig at Hollie Nolia ikke har været det igennem, da hun var for lille til at forstå det. Men man kan jo ikke altid vide hvad livet byder på, og står man i sådan en situation, så er det så vigtigt at børnene kommer hele igennem det. Jeg forestiller mig at det kan være rigtig svært at tale om nogle gange, og få sat ord på alle de følelser der kan være i den lille krop. Minbedstebog.dk har en masse skønne bøger, hvoraf nogle af dem går ind under kategorien vigtige fortællinger. Der vil jeg virkelig anbefale bogen ‘En fjer til (og så barnets navn)’, som er en fortælling til barnet i børnehøjde, der kan hjælpe med forståelse og trøst, når det er nødvendigt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bogen her handler om et barn hvis forældre skal skilles. Det er svært for barnet at forstå, og der bliver sat ord på hvor ondt det gør i maven, og hvor ked af det barnet kan være. Under fortællingen møder barnet en fugl, som viser/visualiserer hvordan andre børn er kommer igennem det at være så ked af det, og at man sagtens kan blive glad igen – det tager bare noget tid. Til bogen medfølger en fjer, som fuglen giver barnet, som kan holdes tæt og bruges til at få gode tanker, når barnet bliver trist eller ked af det. Når bogen læses er det med barnets eget navn, og forældrenes navne, så det bliver så virkelig som muligt for barnet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg synes inderligt at denne bog er noget af det bedste, og kan kun anbefale at man giver den en chance, for barnets skyld. Man skal nok lige læse den selv først, da jeg selv havde svært ved at holde tårene tilbage

Udover de vigtige fortællinger, findes også nogle hyggelige historier, som vi har været ret glade for. Udover man selv vælger de navne der skal i bøgerne, kan man også vælge hudfarve og hårfarve, samt skrive en lille personlig besked i bogen ved tryk. Det kan være en rigtig god og betænksom gave, hvis man har et vennepar der gennemgår en skilsmisse, man selv er forælder eller bedsteforælder.

Bøgerne finder I hos Minbedstebog.dk  og I får frem til 1. April 15% ved brug af rabatkoden: ma15bog

Vigtige fortællinger / Hyggelige historier

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

(Jeg ved godt jeg har stavet forkert = kilder 😉 )

Læs flere indlæg

12 Kommentarer

  • Besvar
    Jane
    16. marts 2016 kl. 10:45

    Kære Mascha

    Skide være med at du har stavet forkert – jeg bliver rørt helt ind i hjertet !
    Du er virkelig en elskelig MOR !!!

  • Besvar
    Charlotte Stojkovic
    16. marts 2016 kl. 11:05

    Ja du forstår da at påvirke ens humør i alle retninger, fra et godt grin igår til at trille tårer i dag😊 Så smuk en bog, kunne godt finde på at købe den til min lille søn, han er på alder med Hollie Nolia, han var dog kun 1 1/2 år da jeg gik fra faderen, ved ikke om han er eller har været påvirket af det, men bogen kan vel bruges alligevel ik?

  • Besvar
    Michelle
    16. marts 2016 kl. 11:08

    Hej Masha
    Tak for info om denne bog 🙂 Ville du tro min datter på 2,5 ville få noget ud af den, når vi er flyttet fra hinanden, men “selvfølgelig” har boet sammen alle tre?? Jeg ved jo godt alle børn er forskellige, men har ikke læst bogen, ville blot høre fra én der har læst den 🙂

  • Besvar
    Gitte
    16. marts 2016 kl. 11:27

    Hvor er du dog en skøn kvinde og mor! Jeg blev helt rørt og jeg har ikke engang børn!

  • Besvar
    Kristina
    16. marts 2016 kl. 13:57

    Hvor ville jeg ønske at jeg havde kendt til den bog noget før. Min datters far og jeg blev skilt, da hun kun var et år og de første par år gik det godt. Da min datter blev omkring 4 år, begyndte sorgen hos hende. Hun kunne pludselig forstå at hendes mor og far ikke boede sammen og stillede mange spørgsmål omkring det og græd tit, havde ondt i maven og hovedpiner. Sådan var det omkring 2 år, hvor vi nærmest alle 3 gik igennem en skilsmisse igen, fordi hun pludselig stillede spørgsmålstegn ved det hele. Heldigvis har vi det bedste forhold og kunne begge være der for hende. Åhh det gjorde ondt at se hende sådan. Vi fik af vide, at det var meget normalt at børn, hvor forældrene blev tidligt skilt, pludselig kunne reagere i takt med de blev store fordi de pludselig kunne forstå nogle ting og se, at måske andre børn havde både deres mor og far hele tiden. Nu min datter 7 år og har lært at leve med det, men hun spørg stadigvæk en gang imellem, om vi ikke nok kan bo sammen, selv om hun ikke engang kan huske, dengang vi gjorde.
    Fantatisk at de nu laver sådan en bog 🙏og det ikke er så tabu agtigt mere, for ja det er en kæmpe sorg hos børn uanset alder.

  • Besvar
    ltls
    16. marts 2016 kl. 13:57

    Hej Mascha.
    Jeg holder meget af dine opslag om Hollie, hudpleje, mode og cafebesøg.
    Men allermest holder jeg af opslag a la dette her og dine opslag fra Afrika, hvor du tager “temaer” op og giver din mening til “dybe” og komplicerede emner til kende. Du skriver bramfrit ærligt, fra hjertet – og godt.
    Den bog vil jeg anbefale til en veninde som netop er blevet skilt og hvor der er en lille pige, som føler sig meget forvirret og trist nu. Puuuha…..jeg læste kun to linjer fra fotoet af bogen. Så kneb jeg en tåre.

  • Besvar
    Ditte
    16. marts 2016 kl. 19:26

    Hej Mascha☺ er det en bog man kan benytte lige efter skilsmissen eller er den brugbar selvom det er 5 år siden?

  • Besvar
    Anonym
    16. marts 2016 kl. 20:28

    Kære Mascha
    Jeg har fulgt din blog gennem et par år og har derfor også læst dine blogs om jeres brud og måden I håndterer at have en lille prinsesse som I skal deles om. Jeg synes virkelig I gør det godt! Jeg var, som Hollie, meget lille da mine forældre gik fra hinanden, men de har aldrig kunne tale sammen. Derfor har jeg en far, som ikke har været der gennem hele mit liv. Ikke fordi han ikke har haft mulighed for det, men fordi han tog fuldkommen afstand fra mig, da han fik en ny kone og to nye børn. Min mor fik også en ny familie, men den fik jeg lov til, at være en større del af da jeg har boet hos min mor. Dog har jeg aldrig følt jeg hørte fuldkommen til nogle af stederne, jeg var altid det halve barn. Som teenager udviklede jeg depressioner og overvejede flere gange at gøre en ende på det hele. Mine forældre glemte mig, da de havde så travlt med at bygge deres nye liv op, de anede ikke hvad jeg kæmpede med. Disse depressioner har fulgt mig hele livet. Jeg er stærk og har klaret mig på trods af mine forældre. Sidste år døde min ene stedforælder samtidigt med den anden blev alvorligt syg og igen var jeg skilsmissebarnet for selvom mit hjerte var knust var der ingen der lyttede eller tænkte at det måtte være svært for mig. Om lidt fylder jeg tredive og det er ikke engang sikkert mine forældre kommer for der er andre ting der er vigtigere end den halve datter. Det er fucked up. Så stor ros til jer, Hollie er heldig med så gode forældre og I er stor inspiration for os, som ikke er lige så heldige. Man er skilsmissebarn hele livet, men det behøver ikke være problematisk, det afhænger af forældrene og jeg ved i det mindste hvordan jeg ikke vil være, som forælder.
    Kh.

    • Besvar
      ltls
      16. marts 2016 kl. 22:03

      Puuha, Anonym…..sikke en historie….føler med dig.
      Det er forfærdeligt for et barn ikke rigtigt at føle sig hørt, set og mærke et tilhørsforhold.
      Jeg håber, at du trods alt også også har glæder og solstråler i dit liv.
      Kh

    • Besvar
      maschavang2
      17. marts 2016 kl. 7:30

      Åhh hvor gør det mig trist at læse, men det gør mig også glad at høre at vi sikkert gør det rigtige. Det er så ærgerligt når det i nogle familier går sådan, men ret flot at du er så bevidst om hvad der er gået galt, og ikke selv ønsker at være sådan. Det må være hårdt at være blevet klemt ind mellem de familier, og det er jo næsten uanset alder. Tak fordi du tog dig tid til at skrive. Rigtig god dag til dig 🙂

    • Besvar
      Astrid//Hjertestreger.dk
      17. marts 2016 kl. 10:48

      Hvor fint skrevet af anonym – enig i, at Mascha gør det super godt.. Det gør mig ondt, hvad du har oplevet ‘anonym’. Jeg kan relatere lidt til det, da min far også har en ny familie nu, som han forkæler i hoved og r**, imens han ikke viser interesse for hverken mig eller sit barnebarn. Selvom man er 33 år og har sin egen lille familie, gør det nu ondt, at vi bliver så nedprioriteret. Det er uretfærdigt, og jeg har også kæmpet (kæmper stadig i perioder) med depressioner. Det er så uforståeligt, når ens forælder ikke vil én. Men heldigvis har jeg min mor, som har været der for os altid.

  • Besvar
    Nete
    31. marts 2017 kl. 12:36

    Hej Mascha. Vores trang til at gøre en forskel for vores børn er stor. Men ofte står vi også og træder vande, fordi vi ikke ved, hvor vi skal tage fat – især når det handler om følelser – for vi har på mange måder selv glemt, hvordan det er at være barn.
    Du beskriver så fint din kærlighed og omsorg for din datter, og det er der – i kærligheden og omsorgen – at vi skal finde vores kræfter til at kaste os ud i det svære og gøre en forskel.
    Inspireret af egen personlig og faglig erfaring ( – og helt klart også af Min bedste Bog) har jeg startet Min Hjælpebog. Tjek det ud, hvis du har lyst på
    http://minhjaelpebog.dk/
    KH Nete

  • Skriv en kommentar