Guide til mine ansigtsprodukter og rutiner

Komplet serieguide fra mig til dig :)

IMG_3202

Annonce

Jeg er selv lige nu på bar bund, over hvad jeg skal starte på. Har lige set den nyeste sæson af House of cards og Suits, og synes ikke rigtig der er noget der tiltaler mig lige så meget. Jeg startede selv med at se serier sent om aftenen, når Hollie Nolia var faldet i søvn, for bevidst at trække mig væk fra arbejde og computer, så jeg kunne få slappet lidt af, og tankerne på noget andet. Må sige jeg blev fanget, og det som jeg troede ville være et lille uskyldigt frirum, blev nærmest til besættelse af den serie jeg nu var i gang med. Det må næsten være det samme som at læse en bog 😉

Jeg har lavet en liste over de serier jeg selv har set, og hvad jeg synes om dem. Enjoy your Netflix weekend!

film.org_.pl_homeland

Homeland – er nok min yndlingsserie. Jeg har været så spændt jeg havde mavepine og sad og råbte ad fjernsynet. Meget spændende! Handler om en soldat/sniper, der har været taget til fange i 8 år, og endelig bliver fundet og bragt hjem til USA, hvor han hyldes som helt… Men er han nu også det? En kvindelig CIA agent er meget vedholdende i at grave sandheder frem, og de 8 års fangenskab hos muslimske ekstremister i Afghanistan, har da også sat sine spor i manden. Spændende!

house-of-cards-season-3-poster

House of cards – er også på toppen af min liste over serie, og som jeg lige har slugt den nye sæson af. Den er så spændende, og handler om en mand og hans kone, der sammen går efter præsidentposten i det Hvide hus. De skyer ingen midler for at få hvad de vil have, og det skaber en masse intriger. Lidt som da man var lille, og troede man kunne flyve efter man havde set Superman, så dragede magten mig hver gang jeg slukkede for serien. Jeg skal helt ærligt indrømme (og det er jeg ikke stolt af), at jeg gennemgik Borgen for mulige mager, men heldigvis kom til mig selv da jeg pludselig ikke fandt det usansynligt at gå efter Lars Løkke eller Søren Pind. Jeg vil stadig ikke udelukke Anders Samuelsen og Kristian Jensen… En pige vil jo også gerne til bal hos Dronningen, ik 😉

rs_560x379-140717121959-102-charlie-hunnam-sons-of-anarchy.ls.71714

Sons of anarchy – var vanvittigt irriterende de første par afsnit. Jeg havde svært ved at sætte mig ind i at folk kan være så dumme og afstumpede som mennesker. Uhhh jeg hadede dem allesammen, og synes det var så tåbeligt han gik rundt i den grimme lædervest og vraltede som en and, fordi han selv synes han var så pisse sej. Efter to afsnit så man vist hans bare røv, og så var jeg solgt! Jax Teller, som hovedpersonen hedder, bliver bare mere og mere lækker jo længere ind i serien man kommer. De er stadig white trash, der lever af forbrydelser og drab, men jo mere man lærer personerne at kende, vinder man (eller jeg gjorde hvert fald) sympati for dem. God serie, men med en del blod.

SUITS -- Season: 2 -- Pictured: (l-r) Patrick J. Adams as Mike Ross, Gabriel Macht as Harvey Specter -- Photo by: Robert Ascroft/USA Network

Suits – skal ses for at savle over en kæk advokat i smart stram suit, der sidder virkelig godt på ham. Serien er spændende, sjov og let, og så er de alle bare virkelig godt klædt og rare at se på. Det kan jeg nu godt lide. Jeg fik ret meget lyst til at gå i pencil-skirts og høje hæle bagefter. Det aftog efter 4 dage, som enlig mor med 3 årig der skulle hentes i institution.

ITV STUDIOS PRESENTS MR SELFRIDGE SERIES 2 Picture shows L-R: AMY BETH HAYES as Kitty Hawkins, CAL MACANINCH as Mr Thakeray, AMANDA ABBINGTON as Miss Mardle, TOM GOODMAN HILL as Mr Grove, JEREMY PIVEN as Harry Selfridge, RON COOK as Mr Crabb, TRYSTAN GRAVELLE as Victor Colleano, AISLING LOFTUS as Agnes Towler and GREGORY FITOUSSI as Henri. Photographer: Nicky Johnston © ITV All images are Copyright ITV and may only be used in relation to MR SELFRIDGE. For more info please contact Pat Smith at patrick.smith@itv.com or 02071573044

Mr. Selfridge – er en hyggelig og finurlig serie om grundlæggelsen af det store indkøbscenter Selfridges i London, og som i dag er et af verdens bedste. Jeg synes det var enormt sjovt at se hvordan det er blevet til, på en vanvittig og sjov måde. Serien foregår omkring perioden 1910, men med masser af humor og drama. Jeg elskede virkelig den serie.

Grace-Frankie-Good

Grace and Frankie – så jeg da jeg var “imellem serier”. Den er sjov, let og lidt skør, men med masser af kølig hvidvin, så man ikke føler man sipper alene om aftenen 😉 Den handler om to meget forskellige par, hvor mændende finder sammen. Det vender selvfølgelig total om på alles liv, og det er sjovt at følge, da det kommer helt bag på de aldrende koner og familier. Den ene dame er en skør hippie, og den anden er selveste Jane Fona. Man kan kun elske Jane Fonda, især i denne serie.

downton-abbey-christmas-special-2014-season-5

Downton Abbey – en lang serie om nok er lidt i stil med noget ala Matador. Jeg synes den er hyggelig og slugte den råt. Men den foregår i gamle dage, så det skal man nok være til. Jeg synes den er rigtig god og man kan sagtens trille en tåre i ny og næ, imens man slet ikke forstår at verden engang hang sammen som den gjorde. Min yndlingskarakter er en gammel dame, hende tror jeg også I vil være pjattet med. Min mor og far elskede serien.

Serier jeg ikke selv gider…

Orange is the new black – så jeg de første sæsoner af, da Hollie Nolia var mindre, og min ven Mike boede overfor og kom til serie-aften med pizza og vin. Vi holdt meget af at se den, men nu gider jeg ikke se de nye sæsoner. Lidt ligesom med Prison Break, bliver det bare ved og ved. Det handler om kvinder i et fængsel, og det kan være liiiige skørt og for uvirkeligt til mig.

White collar – fanger mig ikke rigtigt, men irriterer mig mest. Har prøvet nogle gange, men gider ikke hovedpersonen som er for slesk at se på.

Californication – var sjov at se for nogle år siden. Nu synes jeg den slags mænd irriterer mig, og det pisser mig mere af, end det er hyggeligt at følge med i. Typisk mænd, der ikke kan tage et ordenligt ansvar. Synes den var meget sjov, inden jeg selv blev mor, haha.

Gossip girl – var også sjov engang, lidt som med Sex and the city. Nu er serien bare for lang, og jeg kan ikke huske hvad jeg har set af den i tv og på Netflix. Nok sjovere for piger under 30… Men så er den sikkert også rigtig god! Nok faktisk SATC for den nye generation (uden jeg overhovedet gider lyde gammel!).

Pretty little liars – jeg har opgivet den, den blev for lang og irriterende. Det handler om en venindegruppe, hvor leder-pigen dør. Bagefter “hjemsøges” de andre piger af hende. Men man ved ikke rigtig om det er hende, og om hun er død, eller hvad. Jeg ved stadig ikke hvem hun er…

Modern family – Har ikke helt fanget mig. I mangel på bedre prøver jeg måske igen. Men må ærlig give dem, at afsnittet med faren og sønnen, der fjernstyrer en drone og filmer rundt er sjov! Der kan man godt sige, at humoren er på top plan.

Næste indlæg

Guide til mine ansigtsprodukter og rutiner