Jeg er fuldstendig besat af denne serie!

Første dag i børnehave, og mor (den tøs) var med.

IMG_2198

Annonce

I går var en helt særlig dag, det var nemlig første dag i børnehave for Hollie Nolia. Hun blev 3 år d. 5. oktober, men der har simpelthen ikke været plads i Ørestaden, som kæmper med institutionspladser til alle de børnefamilier som de har fået lokket derud. Vi har i alle årene været skrevet op til den institution hun i forvejen går i, som har en udflytterbørnehave – og vi havde sådan glædet os til hun skulle gå i den. Men, men… Eneste mulighed er nu den nye afdeling, som ligger 45-50 min væk i bus. Hver vej, hver dag. Det er vi ret trætte af, men kan ikke gøre noget ved det. Jeg har virkelig prøvet! I går var så første dag, hvor jeg havde taget fri for at være med hele dagen, fra vi stod på bussen om morgenen, til vi kom hjem om eftermiddagen. De andre startede for halvanden uge siden, men Hollie Nolia har jo været på ferie hos mormor og morfar, og startede derfor først nu. Det er en helt nyåbnet institution, for alle dem der alligevel ikke var plads til det andet sted. Det er altså børn hun kender fra vuggestuen.

Stedet er rigtig skønt med stor legeplads ude, hvor de tilbringer det meste af dagen. Høns og heste som naboer, og en stor sø og skov der kan gåes ture i. Er sikker på børnene vil elske det. Mor her knap så meget. Hold nu kæft hvor jeg frøs! Jeg er ikke et udpræget udemenneske, og beslutningen om et par uforede gummistøvler plagede mig i 7 stive timer, hvor jeg utvivlsomt havde lavet en pinlig diva-scene, hvis det havde været en tvoptagelse jeg var havnet på. Ja, mor her foretage de færreste skovture og udendørsaktiviteter på over 30 min, hvis der er under 10 grader, dårlige selfiemuligheder og for langt til varm kakao med skumfiduser. Jeg var med andre ord den første der faldt i søvn i bussen på vej hjem, sammen med alle børnene på 3-4 år 🙂 Selvfølgelig var dagen plaget af hovedpine, som endte i migræne. Så meget for frisk luft! Føler lige jeg også må nævne at jeg spildte en halv flaske aroniasaft ud over mit store hvide langhårede uldgulvtæppe i stuen, på sådan en mandag. Nej, det kan ikke gå af. Og nåhh ja, så glemte jeg min telefon i bussen da vi var kommet hjem. Flot.

Vi havde en dejlig dag med søde børn og pædagoger, og Hollie Nolia er stolt over at gå i børnehave selvom hun ikke ville afsted om morgenen. Savnede både mormor og far, og sagde utallige gange at hun ville hjem da vi var derude. Jeg håber virkelig det bliver nemmere at få hende afsted de andre dage, da det knuser mit hjerte når hun ikke vil, og jeg kan jo ikke liiige hente hende når der er så langt hver vej. Da jeg rendte ind for at tisse eller hente kaffe græd hun så tårene stod ud af hovedet – men okay mor har også lige været væk, og hun har været max forkælet i en uge. Der er jo ikke rigtig nogen anden udvej, end hun må afsted. Men helt ærligt, jeg er godt nok glad for jeg ikke selv skal med, jeg havde tudet ved tanken om endnu en hel dag udenfor.

Synes forresten det var så sødt, at hun stolt fortalte om hendes “storesøster fra Afrika” da vi sad og spiste i børnehaven, fordi en af de andre lige var blevet storebror i weekenden. Da vi skulle sove ville hun også gerne lige se billederne af hende igen 🙂

IMG_2201

2 min efter dette billede er taget, sov vi begge med hinanden i hånden.

Næste indlæg

Jeg er fuldstendig besat af denne serie!