Hvem mon hun leger...??

Årets bedste roadtrip, i årets bedste bil!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Annonce

Vi har lige været på jyllands-roadtrip, Hollie Nolia og jeg, og denne gang var vi mere end ganske godt kørende. Jeg fik nemlig lov at låne, teste om man vil, denne sprit nye Opel Astra, som er kåret til Årets bil 2016. And I kid you not, det er en noget anden oplevelse at køre i den, end når jeg tænker tilbage på min første bil. Det er lidt som om vi er nået “tilbage til fremtiden”, med alt det vanvittige gear den har. Og nej, det er sgu ikke mig der er blevet gammel – nixen bixen! Der er bare sket virkelig meget på bilfronten siden dengang man selv skulle rulle vinduet op og ned. Nu kan den jo næsten tænke for en.

Varme i rattet er stadig min absolut favorit-ting ved Opels biler.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi fik pakket bilen med tasker til hele 2 dage, og den kan altså rumme en del med det store bagagerum. Når folk spørger om jeg dater, så siger jeg altid at den eneste mulighed jeg har for at møde en ny fyr, er hvis der går en ud foran min bil, når jeg er på vej på arbejde. Skulle det ske, kan han altså sagtens hjembringes i dette bagagerum!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Byrsted som er byen hvor jeg er opvokset, og hvor mine forældre stadig bor, er en ooordenlig køretur. Denne gang ville vi gerne køre selv i stedet for tog og fly, fordi vi på hjemvejen rundede Randers Regnskov og mit lager. Men det var sandelig heller ikke fordi jeg kedede mig på turen! Hold nu op hvor kan den bil ALT muligt!! Der er simpelthen massage i sædet. I kid you not – i en Astra! Der kan sågar komme frisk luft op ad sæderne, hvis man er blevet for varm i måsen, eller lumret lidt for meget 😉 Og i samme omgang kan jeg da lige nævne at der er… Og hold nu fast… DUFTRISKER i bilen. Jo, jo det er helt slut med at have et wunderbaum hængende i ruden, man trykker da bare lige selv om der skal dufte i bilen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg lyver virkelig ikke, når jeg siger jeg har kørt i virkelig mange biler. Som tidligere racer-wifey, Gumball driver og Djævleræser ikke at forglemme, så føler jeg da næsten jeg er en vaskeægte testkørertitel værdig. Jeg har prøvet alt fra at skubbe en polo til at fyre en Lamborghini af, og jeg kan derfor med god samvittighed sige, at denne nye Opel Astra er møg lækker og flabet. Jeg sidder bare virkelig godt i den, som om jeg har trukket den på mig. Grebet i rattet og køreegenskaberne gir mig lyst til at ræse lidt, men jeg kører naturligvis pænt med både min datter og mig selv i bilen. Men den ligger frisk i svinget, og godt på vejen 😉

Den jeg kørte i her, har 150 hk og 1,4 turbo. Det er nok ikke alle der ved hvad det betyder, men en lille bitte mini-bybil har måske 75 hestekræfter, så denne her bil er ret kvik og trækker godt med de 150 hk, når bilen ikke er større end den er. Ikke at det er en lille bil, men det er jo ikke en tung stationcar.

Først tænkte jeg at hjulene da lige skulle spores lidt, da det var som om den trak sig tilbage når jeg var liiige ved at komme for tæt på midterstriben på vejen. Men det er simpelthen teknikken i bilen der gør, at den lige retter ind, hvis man kommer for tæt. Den advarer også om biler der er for tæt på, når folk overhaler tæt eller hvis man er ved at køre ind i en. Den kan sågar selv bremse op hvis man er ved at køre op i røven på en anden. Dét er da ret vildt, hva’!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Udover varme i rattet, så bruger jeg altid sædevarme, og man kan altså også varme dem op bag i bilen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Den nye Opel Astra her er jo intet mindre end Årets Bil 2016, og her i weekenden d. 6.-7. februar holder Opel derfor åbent hus arrangement. Så det er bare ind og kigge på den, og prøve en tur hvis du kigger på ny bil – og nu kan du da lige imponere kæresten med lidt ekstra viden, hvis han skal med 😉

Du kan også selv bestille en prøvetur her.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Næste indlæg

Hvem mon hun leger...??