Facetime med far og Samson

Det her hader jeg mest ved mig selv…

IMG_2295

Annonce

Eihhhh hvor jeg bare er træt af hvordan jeg ser ud for tiden. To ture til Afrika har virkelig sat sig. Ikke bare på sidebenene, fordi fritter, hvidt brød og proteinbarer var det alle måltider bestod af. Der var ikke rigtig anden udvej, end bare at komme igennem det, selvom jeg jo lige var kommet i så god form. Jeg kan se det helt vildt på min hud, at jeg ikke har spist godt og undværet mine olier imens. Det gør virkelig en stor forskel, det hele. Energiniveauet og hovedpinen er også taget til på begge ture, og da jeg kom hjem var der så meget arbejde der opslugte mig, så er helt drænet. Efter en dag med regnskab og migræne i går, startede jeg i dag dagen med at tage ind og få opfyldt mine vipper, og har fået en tanning. Det er ALTID min redning, de to ting!

Jeg har altid haft store problemer med min hud, og det var nok egentlig, når jeg tænker tilbage, hovedårsagen til jeg tog uddannelsen som kosmetolog og makeupartist. Simpelthen fordi jeg skammede mig så meget over min hud, at jeg gerne ville lære at pleje den, og dække uheldene ordenligt. Når man er teenager, så er det altså bare ikke sjovt at bryde ud i hele ansigtet, og for mig stoppede det bare aldrig. Jeg har prøvet alle former for piller og cremer fra lægen. Det var nogle virkelig voldsomme pillekure, som hjalp i perioder, men egentlig ikke noget der nogensinde slog det ned. Jeg havde altid små sår og ar i ansigtet, og det har jeg faktisk stadig, jeg er bare god til at dække det. Jeg føler mig enormt nøgen og sårbar uden en lille form for “maske” på, fordi jeg altid har været ret uheldig og prøvet at gemme min ansigtshud væk. Det har virkelig begrænset mig meget, og gør det ofte stadig. Det eneste der fungerer for mig, er når jeg spiser sundt og tager mine olier, der ser jeg virkelig en forskel, og så gør det ret meget for mig at blive tannet, så føler jeg mig meget bedre tilpas. Så hvis I tror jeg altid har perfekt hud og ser godt ud, så har jeg nøjagtig som alle andre dumme perioder. Det er bare sjældent lige det man lige smider på insta 😉

IMG_2298

En af mine veninder har været syg i flere uger, og skal optage reklamefilm søndag, så da hun skrev i desperation fra sygesengen og efterlyste tips til at se nogenlunde ud, sendte jeg hende direkte videre til “mine” steder. Da jeg selv forlod tanningsalonen, faldt jeg faktisk på vejen til kontoret, og vred min ankel. Det gjorde så ondt, og jeg havde aller mest lyst til at tude, men holdt det igen for ikke at få striber ned ad kinderne, når nu jeg var ny-tannet, haha.

Jeg får lavet vipper hos Lash Bar ca. hver 14. dag, og bliver som regel tannet lige efter, på den anden side af gaden hos Signeh.dk (det er samme sted som Tanning Danmark). Olierne kan I naturligvis finde på min egen shop, Maschavangshop.dk. Man skal lige klikke sig ind på aronia juicen også, som er en del af et olieshot.

IMG_2301

Sko: Louis Vuitton / Taske: Cèline / Solbriller: Victorias Secret / Bluse: Karen By Simonsen / Bukser: Forrest and Bob.

Dette er mit tanning-look (se lige tvær ud for en femmer, Mascha!). Altid mørk løst tøj, og så bliver jeg som regel tannet om formiddagen, så der kan gå 6 timer inden jeg går i bad. Jeg har ikke gode erfaringer med at sove med det på, inden det vaskes af. 6 timer fungerer perfekt for mig.

IMG_2303

Jeg gemmer mig altid under en stor hue og et par solbriller, på vejen derhen. Når jeg så er tannet tager farven til i løbet af dagen. Lidt som en kameleon 😉

Ta-daaaa…. Vipper og ny glød. Jeg har nu haft vipper på i halvandet år, tror jeg, og har kun positive erfaringer med det. Men tror også det kommer meget an på hvem der laver det. Jeg kan slet, slet ikke undvære det. Se, det hjalp altså lidt, og jeg har ingen makeup på. Imorgen er det meget flottere 🙂

IMG_2306

Næste indlæg

Facetime med far og Samson