Så er der top-lækkert udsalg!

Mor bliver meget stolt!

IMG_9875Jeg er simpelthen nødt til at fortælle en sød historie, som både gør mig stolt og varm om hjertet. Vores sidste morgen inden jeg skulle til Afrika, hyggede vi os længe med dejlige pandekager og så tegnefilm om morgenen. Hollie Nolia går ind på hendes værelse og hviner af glæde over hun finder en lille gave som må være tilovers fra pakkekalenderen. Hun bliver helt glad og hopper og danser, over gaven. Ikke så meget det der er indeni, som var sæbebobler, men bare glæden ved at få en gave. 2 min senere kører der en reklame på tv. Det er en reklame med små sultne børn fra Afrika der ser sultne og ulykkelige ud. Jeg peger på skærmen og fortæller, at det er der mor flyver ned, og giver børnene en krammer. Hun lægger hovedet på skå og siger “nårhhhh de er kede af det. Du skal tage nogle gaver med ned til dem mor, så de bliver glade igen. Her, tag min gave med, den må de gerne få. Giv den til børnene inde i fjernsynet”. Så sad jeg der, helt paf og stolt over min datter på 3 år viser så stor empati helt af sig selv, og glædeligt giver hendes gave væk, som hun lige har stået og været jublende lykkelig over at have fået. På et splitsekund var hun villig til at glæde en anden i stedet. Noget må vi sgu da gøre rigtigt 🙂

Sæbeboblerne har jeg naturligvis med i kufferten.

Næste indlæg

Så er der top-lækkert udsalg!