Skilsmissebarn x 2, hvad gør man??

IMG_3660

Da jeg første gang blev alene med Hollie Nolia, følte jeg det som en kæmpe fiasko. Jeg var så ærgerlig over, at min datter ikke ville få den samme barndom som jeg selv, med begge forældre under samme tag. Jeg/vi har slet ikke været vandt til skilsmisser i familien, så det var meget nyt, og ikke en situation jeg selv har oplevet på nært hold. Derfor har det også hele tiden været enormt vigtigt for mig, at hun SKULLE se sin far, selvom han på daværende tidspunkt var det sidste menneske jeg selv ønskede at se på.

Da Hollie Nolia så var lidt over et år, mødte jeg Andreas, og han nåede at være en stor del af hendes liv i knap to år. Faktisk var hun jo meget mere sammen med Andreas, end hendes far. Hun sov mellem os, han afleverede og hentede når det passede, og skiftede ble fra første dag. Derfor er det jo heller ikke “lige meget” at han pludselig er væk, eller bagateller når nye personer kommer ind i hendes liv… Som måske ikke bliver der. Jeg har flere gange haft snakken med hendes far, om det med at vente lidt med at præsentere kærester og tilhørende børn, så det ikke bliver forvirrende, hvis det sker ofte. Der er i forvejen meget frem og tilbage i hendes liv som delebarn, så jeg er meget opmærksom på at “glatte tingene ud” for hende. Der er ingen tvivl om, at hun undrer sig over hvor Andreas er blevet af, da der har været nogle episoder, hvor hun tydeligt har givet udtryk for det. Men det er ikke så hun går og er ked af det.

Nu ved jeg jo ikke hvordan man normalt gør den slags, men jeg tænker at det er tarveligt overfor et barn, at der pludselig mangler en person der plejer at være der. Han er jo for fanden ikke død, men hun ved jo ikke hvordan det hænger sammen. Siger jeg han er på arbejde, og bliver hun så bange for jeg ikke kommer hjem igen, når jeg tager på arbejde? Siger jeg at han er rejst på ferie ned til dyrene i Afrika, og tror hun så tigeren har spist ham?? Det er hvert fald sådan noget jeg går og tænker over, og det kan da godt være det er fjollet. Derfor har vi også besluttet at hun skal se Andreas af og til, så der bliver en blødere overgang. Han har været forbi og lege med hende, og det har virkelig været et hit. Hun så ham bla. en dag i fjernsynet hjemme hos hendes far, og råbte “jeg har fundet ham, jeg har fundet Andreas far!!”. Hun har jo troet han var væk, det bette dejlige menneske :)

Jer der har prøvet sådan noget, hvad har I gjort? Jeg har ikke ligefrem læst bøger om opdragelse, omsorg eller skilsmisser, så jeg handler jo bare ud fra mavefornemmelse.

49 Kommentarer

  • Svar ltls

    Jeg ved godt at opslaget her er gammelt, men måtte altså lige kommentere på det.
    Vær ærlig.
    Altid – medmindre det er en uskyldig nødløgn om bagateller som at I ikke har flere slikkepinde i huset, men egentlig har det.
    Børn – anset alder – lugter lunten.
    Slutteligt: Hvor er det fantastiske sort-hvid fotos af jer 2!
    De emmer af KÆRLIGHED.
    De ville gøre sig godt i glas og ramme :-)

  • Svar A

    Kunne man oversætte det til forståeligt børnesprog ved at sige, at “Andreas elsker os, og vi elsker ham, men han var ikke min virkelige “prins””? De fleste børn i den alder ved jo godt, at der er et dybere match, der skal være der, før nogen er hinandens prins og prinsesse. Man kunne evt. pjatte med, at han heldigvis heller ikke var en frø ;-D

  • Svar maja

    Jeg synes helt sikkert at du skal være ærlig.

  • Svar Caroline

    En ting er sikkert Mascha – du er en skide god mor!

  • Svar Birgitte Pedersen

    Kære M,
    Jeg er helt enig i, at du skal sige det, som det er. Andreas er hjemme hos sig selv. Han kommer ikke så tit mere.
    Men han er stadig vores ven.
    Jeg tror ikke, at du skal forklare mere, og bruge flere ord end det.
    Jeg ser, det er noget andet, som hun kan have brug for.
    Jeg tænker, at hun har brug for at få sat ord på hendes følelser og få dem rummet samtidig med, du viser hende, at det ikke er dine følelser.
    Du kan sige: Nååh, du kan slet ikke finde ud af, hvor Andreas er, nåh lille skat. Du har ledt efter ham. Nåh, kom her. Du kunne slet ikke finde ham, hva? Kom her skat!!! Og så holde om hende.
    Og med savnet, kan du fx Ja, du savner Andreas…ja, du savner ham. Han er her slet ikke, og du savner ham…Øv, hva’ skat…, du savner ham, kom her lille skat. Sid hos mor! Hun må gerne begynde at græde…
    Du sætter på den måde ord på, hvad der sker inde i hende, for det ved hun ikke selv. Børn reagerer på andre indirekte måder. Men med metoden spejling, tager du fat i det det handler om, og så kan hun komme videre.
    Faktisk er det det samme, som man gør på spædbørn. Nåh, er du træt lille skat…, skal du sove…eller lign.
    Målet er ikke at fjerne savnet, for det er helt naturligt. Men hun vil føle sig forstået og rummet, og så kan børn klare det meste..
    God vind med det, smukke!!
    Kh. BirgitteP

  • Svar Arne

    Hej Mascha
    Hatten af for en fantastistisk indstilling.
    Ved af bitter erfaring det absolut ikke er nemt.
    Men med din måde gribe tingene an kan det kun gå godt.
    MVH
    Arne

  • Svar Camilla

    Jeg har selv oplevet mine forældres skilsmisse og deres skilsmisser med deres nye kæreste, altså mine (tidligere) bonusforældre. Især da min far gik fra sin kæreste var det hårdt, fordi de havde været sammen flere år at mit liv end mine forældre havde været. I starten havde jeg MEGET svært ved at tackle hende omkring mig, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg gjorde det bedst, men da hun ikke længere kom hos os ramte savnet for alvor. Det var hamrende svært.
    I og med at Hollie er så lille er jeg overbevist om, at I gør det helt rigtige for hende, for hos hende vil savnet sandsynligvis være det eneste, der fylder. Kæmpe respekt til jer! Hun skal nok blive et skønt menneske, uanset brud 😊

  • Svar Rikke

    Hej mascha
    Jeg har prøvet det og det bedste er at være helt ærlig, men uden nogen detaljer eller dramatik. Bare helt nøgternt: vi er ikke kærester mere. Selvom hun kun er 3 år, så vil hun hurtigt forstå hvad det betyder. Og snart begynder hun nok selv at have børnehave kærester 😍

    • Svar Christina

      Hej Masha

      Jeg er overbevist om, at med ærlighed kommer man længst. Og man behøver kun fortælle det, der er behov for.
      Det er jo blot, at fortælle hende, at i ikke er kærester mere, at i ikke er uvenner, og han nok kommer kigger forbi indimellem.
      Det skal nok gå alt sammen.
      Og det bliver også hverdag, jer to alene.

      God weekend

  • Svar Rethe

    Hej Mascha,

    Du gør det rigtig godt. Hvis din datter og Andreas ikke kunne se hinanden mere, ville det være rigtig hårdt for dem begge. Du kan evt. fortælle din datter, at hun altid er velkommen til at ringe til Andreas, hvis hun får lyst til det, eller at hun gerne må se ham, når hun har lyst.

    God weekend.

  • Svar Libbie

    Når jeg tager udgangspunkt i mig selv, så kan jeg kun huske fra mit 4. år, jeg tror ikke, at et 3. årig barn tænker så dybt, så nu, hvor I er gået fra hinanden, så er det nok et meget godt tidspunkt ift HH. Hvis du vælger at være ærlig, så tror jeg heller ikke, at du vil få mange spørgsmål, måske på et senere tidspunkt, hvis forbindelse skal holdes vedlige. Jeg skal heller ikke kunne sige, hvor godt det er, at holde forbindelsen vedlige, for du møder måske en dejlig mand på et tidspunkt, og hvad så, jeg tror ikke, det er godt, hvis der bliver for mange, for så vil de nok blive omtalt, som alle Mors kærester, det er ikke nemt, men ingen har lovet os, at det skal være nemt. Men jeg siger også, det er bedre at fortælle sandheden, ikke at du skal sige grunden, men bare at I har valgt at bo hver for sig :)

  • Svar Bianca Husher

    Hej Mascha

    Hvor jeg genkender den følelse du beskriver fra dit første brud. Jeg sidder i samme situation i dag som du gjorde den 1. gang.
    Og jeg sagde det til mine børn som det var, at ( i mit tilfælde) mor og far er ikke længere kærester, og skal derfor ikke bo sammen, men vi er stadig venner.
    Min store dreng reagerede ved, at sige hans far var dum.
    Og så gav jeg ham et eksempel på fra hans liv.
    Min søn havde en rigtig god ven som hed Niels.
    I dag går de på hver sin skole, og har ik helt de samme interesser længere, så med andre ord er vokset fra hinanden, og ses ikke mere.
    Og da jeg nævnte det for ham forstod han. Og så sagde jeg, at fordi dig og Niels ikke længere ses, gør vel ik hverken dig eller Niels til dum ?

    For mig virkede det, jeg ved ikke om det er noget du kan bruge.

    Et forhold til sin partner er selvfølgelig langt mere kompliceret, end et forhold til sin legekammerat, men det er formentlig noget genkendeligt, for de små. Og som har det samme udfald, at man ikke længere ses.

    Du er velkommen til, at bruge det hvis det giver mening for dig/ Jer.
    Mvh Bianca

  • Svar Caroline

    Hej Mascha

    Jeg vil gerne give dig et svar fra barnets synsvinkel 😀

    Fra jeg var to til ca fem havde min mor en kæreste. De købte hus sammen og jeg fik to storesøstre hver anden weekend. Jeg husker det som en fantastisk tid med en fantastisk låne-far.
    Kort før jeg skulle starte i skole gik de fra hinanden og min mor og jeg flyttede i lejlighed. Dog husker jeg det ikke som noget skidt, for jeg fik ofte lov til også at komme på weekend med mine låne-søstre, og de kom alle tre på besøg til min fødselsdag.
    Stille og roligt sås vi sjældnere og jeg tror det var den absolut bedste måde opleve bruddet på som barn.
    Jeg er sikker på at Hollie Nolia i fremtiden vil være lige så lykkelig som jeg for stadig at være sammen med en person der har betydet så meget i hendes tidlige barndom.

    Venligst Caroline

  • Svar Dea

    Hej Mascha.
    Jeg er selv skilsmisse barn*2 og vil også mene, at du bare skal sige det som det er. Det er ikke sikkert at hun forstå det hele med det sammen, men når hun bliver ældre, er det bedre at det er sammen forklaring. Kan huske da min mor og far gik fra hinanden, at min mor bare sagde at. “Far og jeg skal ikke bo sammen mere og derfor flytter jeg ud.” Og så behøvede jeg faktisk ikke at vide mere på daværende tidspunkt.

  • Svar Sara

    Hej Masha kan godt forstå din bekymring. Da min søn var 2 1/2 år måtte jeg flytte på krisecenter med ham. Jeg valgte at fortælle ham sandheden. På en måde så han kunne forstå det. Og jeg har aldrig fået et spørgsmål siden. Hvis du siger til hende at dig og Andreas bare ikke længere en kærester og han ikke længere bor sammen med jer og understreger at det ikke er på grund af hende så burde det gå meget nemt 😊

  • Svar Marie

    Jeg har heldigvis aldrig prøvet noget af det – men måske kunne det være en ide at besøge Andreas, bare en enkelt gang? Så kan Hollie se, hvor han bor – og så er det ikke så mystisk, for så bor han der, og I bor et andet sted. Når det så er sagt – så håber jeg som mange af de andre også, at I finder sammen igen, I virkede bare SÅ gode sammen! :)

  • Svar M

    Ærlighed. Ligesom alle de andre skriver :-) Det er mit råd. Og så har Hollie Nolia en fantastisk og tryg base i dig og mormor og morfar (hvad jeg ved fra bloggen). Jer kan hun altid regne med og I gennemgår det hele sammen. Det er altså rigtig stærkt – tænker at HN og dig har et usædvanligt stærkt bånd <3

  • Svar Malou

    Hej mascha.

    Som alle andre siger; vær ærlig. Er selv nybagt mor, men min søn har os begge i sit liv. Vi har dog fra dag ét været enige om at holder vores forhold ikke skal det ikke påvirke Matti (vores søn). Vores forhold til hinanden kan gå begge veje men vores forhold til vores barn er blivende for livet.
    Og så fik jeg de vise ord af min mors kusine da det hele var nyt: du er den bedste mor for Matti (og du til Hollie) og stol på din egen mavefornemmelse for den tager aldrig fejl… Jeg tror på at I sammen finder en god hverdag og at Holllie vænner sig til ikke at have Andreas i sit liv hver dag.
    Tak for en fantastisk og ærlig blog. Og tak for at du deler dine tanker med os andre.

  • Svar Jette

    Kære Mascha

    Ærlighed. Mor og Andreas er ikke længere kærester.
    Og dernæst så mener jeg ikke der kan være for mange vigtige voksne i et barns liv. Hvis det har en betydning for barnet så lad Andreas være i hendes liv. Hvis de næste kærester er lige så vigtige då lad dem være der også. Hvis det virker rigtigt så er de rigtige❤️❤️❤️

  • Svar Cecilie

    Hej Mascha..

    Nu plejer jeg ikke at kommenterer på blogs, men tænkte mit svar måske kunne være brugbart i denne sammenhæng..
    Jeg var 7 da mine forældre gik fra hinanden, og forstod selvfølge mere end Hollie Nolia gør.. Min mor fandt hurtigt manden hun skulle være sammen med, hvor imod min far var lidt rundt omkring for at sige det på en pæn måde, dog har jeg kun mødt 4 af dem, hvor den sidste var den rigtige – min far har altid været ærlig og sagt når de var gået fra hinanden, og det har både jeg og min søster på dengang 4-5 år accepteret.. Så synes helt klart du bare skal være ærlig og sige, at Andreas og dig ikke er kærester mere – så kan du altid hvis hun bliver ved med at spørge efter ham, lade ham komme og lege ind imellem men stille og roligt lade det fade ud, hun kan jo netop ikke have et tæt forhold til “alle” ekskærester, og det vil helt naturligt forsvinde, den lyst hun har til at se ham.. Selvom hun ikke er mere end 3 forstår de meget mere end man tror, og hvis du er er ærlig så accepterer hun det også og spørger ikke ham, netop fordi mysteriumet er opklaret :) hav en dejlig weekend :)

  • Svar KJ

    Tja, har kun prøvet det en gang det med ex/ barn, og vi nåede også at bo sammen…
    Men som andre siger ærlighed (tilpasset hendes alder) tjener sig bedst i sidste ende – og da han jo (forhåbentlig) hverken er blevet massemorder eller planlægger at kidnappe hende til Østrig, så husk, at der kan aldrig være for mange voksne i et barns liv som elsker dem, og følger dem gennem livet, så selvom voksne skilles, så behøver det jo ikke betyde, at man ikke kan ses som barn/ voksen.

    Her er det sådan at i nogle år var de en fast del af hinandens hverdag imens vi boede under samme tag, og nu er de en fast del af hinandens liv her 2 1/2 år efter vi gik hver til sit, trods de bor på henholdsvis Fyn og Sjælland, og vi voksne nu kun er en del af hinandens bekendsskabskreds…

  • Svar Jeanette

    Som alle andre skriver – Vær ærlig.

    Jeg er dog lidt imod at hun skal ses med Andreas. For lad os sige du får 3 kærester mere, gennem hendes liv….Skal hun så til at hænge ud med dem alle sammen? Jeg har altid været til ‘hiv plastret af’ metoden, som self ik behøver være den rigtige i jeres tilfælde, men har virket for mig.

    Jeg fik dog som mor, virkelig ondt i maven over jeg havde hevet en ny mand ind i min søns liv og han så forsvandt igen….og ja som du skriver, netop ik dødede, men ‘bare’ flyttede fra os.

    Min søn har prøvet hans far flyttede og senere at min sammenboende kæreste smuttede. Det var clean cut og det tog han overraskende godt. Alle hans spørgsmål blev besvaret og han havde rigtig meget brug for at vide, at kærligheden mellem forældre og børn, ikke kan forsvinde. Det var hans frygt, når nu den kunne det mellem kærester.

    …..og ja jeg er altså også en af dem der håber I finder sammen igen :)

  • Svar Jane

    Hej Mascha,

    Du er en helt igennem vidunderligt mor – og tak at du deler din tanker om Hollie med os.
    Jeg er ikke nogen erfaring på området, men jeg har altid synes, at du og Nicolas er sådanne gode forældre og at det er til gavn for Hollie, at I ses og spiser sammen eller laver noget andet hyggeligt sammen. Der er børn, som oplever at deres forældre ikke kan veksle 2 ord sammen uden at ryge i spektakel og det hele ender i hårknude, stakkels, stakkels dem. Jeg synes det er super flot af både Andreas og dig at han stadigvæk kommer forbi og ser til Hollie, det tjener virkelig jer begge to til ære, at I først og fremmest tænker på hende !!!
    Jeg tror som mange andre er inde på, at du skal forsøge på “Hollie-sprog” at forklare at du og Andreas ikke længere er kærester, selv om det er svært til sådan et lille mennesker.
    Jeg er sikker på, at når Hollie bliver stor, så vil hun være stolt af dig for hvordan du har tacklet det – thumbs up herfra. Og også et ønske om en god weekend til jer :-)

    • Svar Christa

      Hej Mascha
      Hvor er det skønt at du er opmærksom på det <3
      Jeg har oplevet det 2 gange som barn, og den ene var min far, som jeg aldrig så igen, så allerede dér gør du en stor forskel.
      Sig det som det er: "Mor og Andreas kunne ikke få det til at lykkes, og det er vi kede af", og aller vigtigst: "Det er ikke din skyld", "Andreas elsker dig stadig", og forklar igen og igen, at mennesker kommer og går i ens liv, og nogle gange dem man holder rigtig meget af – så undgår du at hun tager skylden på sig, som jeg gjorde som barn.
      Og husk at snakke med hende om det, når hun selv spørger, og når hun ikke er ked af det, så skal hun nok finde ud af det <3 Børn forstår meget mere end man går og tror, og de ved også godt når man "finder på".

  • Svar Sara

    Jeg står selv i samme situation med min datter på 3 år. Min nu eks-kæreste og jeg gik fra hinanden efter ca 10 mdr sammen, i sommers. Han havde to børn. Selvom min datter kun er tre år har jeg fortalt hende at det ikke er hendes skyld at vi ikke bor sammen med dem mere, men at det skyldes at mor og eks ikke længere er kærester. Hun har snakket en del om dem, og når hun gør taler vi om at vi savner dem osv.
    Altså åbent og ærligt. Vil sikre mig at det bette liv ikke føler skyld over at have mistet igen.

  • Svar ulla

    Jeg synes også, at du skal sige sandheden. Men når det er sagt, så vil jeg bryde sammen og tilstå, at jeg sådan håber, at du og Andreas finder sammen igen.

    • Svar Christa

      :)

  • Svar Chsrlotte

    Hej Mascha.
    Jeg er selv mor til skilsmissebørn x2 om min erfaring er at du skal være ærlig. Fortælle Hollie at I ikke er kærester længere og så for gud skyld ingen historier om hvor Andreas er. Han er hjemme hos sig selv basta. Så har hun noget at forholde sig til og behøver ikke spekulere på om han nu er spist af en tiger osv.
    Og husk så at børn takler sådanne situationer langt bedre end de voksne, hvis bare de ved hvad de har at forholde sig til.

    • Svar Hanna

      Helt enig.
      Andreas bor hjemme hos sig selv.
      Han sover i sin egen seng, og I sover i jeres (det kan hun forholde sig til).
      Dermed er han ikke “død”, ikke i Afrika og ikke bare “væk”.
      Børn spekulere ikke så meget, som vi egentlig gerne vil tro, at de gør. Og slet ikke som VI gør.
      At hun pludselig ser ham på tv, husker hende på, at det er længe siden, hun har set ham (men hun MÅSKE ikke haft noget egentligt sagn).
      Svar hvis hun spørger, men i korte sætninger og i et sprog hun forstår.

  • Svar Mille

    Jeg har stået i dine sko, for 13 år siden.

    Jeg har min søn med en mand og en anden kæreste i et par år. Det gik desværre ikke.

    Han gjorde som Andreas tilbyder at gøre nu. Han kom og så min søn, tog ham på ture og hyggede sig. Vi fortalte min søn at vi begge elskede ham, men at vi ikke længere skulle være kærester. Faktisk holdt han kontakten, selv om jeg mødte en ny mand og blev gift. Da vi flyttede til Jylland for 10 år siden ebbede det stille ud.

    Jeg tror på at det var den bedste måde for min søn, han har ikke følt sig svigtet og har en ven for livet, selv om de ikke ses så tit.

    Men det vigtigste er at DU gør det rigtige for jer, og det DU kan mærke er rigtigt. I virkeligheden betyder det intet, hvad andre tænker 😉

  • Svar Zenia

    Vil tilslutte mig de andre – vær ærlig over for hende, sig mor og Andreas er ikke kærester mere og det er derfor han ikke er her mere (eller så meget mere, hvis I stadig ses)
    Vi har haft samme situation og der sagde jeg det som det var, og det accepterede min søn, han var 3 år på det tidspunkt. Selvom han selvfølgelig var ked af det, men det er bedre end at sige han er på arbejde/ ferie eller hvad det nu måtte være, for så husker børnene det og så vil de vente og hele tiden spørge hvornår han kommer tilbage. Så vær ærlig, hun er så stod nu så hun godt forstår det :-)

  • Svar Mijanne

    Hej i to lækre piger ❤️
    Forstår godt du tænker hvad der er bedst at sige – man kan jo desværre ikke læse deres tanker . Jeg blev selv skilt da jeg for snart 14 år siden fik min Pippi ❤️ Skilt 5 dage før fødsel . Jeg fik en ny kæreste da hun var et år – og vi gik fra hinanden da hun var ca 3,5 år . Jeg fortalte hende at vi var ikke kærester mere – men gode venner . Og at hun altid måtte få besøg af ham . Forklarede at det var lige som i hendes børnehave – hun havde gode drenge venner . Det forstod hun faktisk godt . Pippi så ham et par gange , men efter sidste besøg blev hun mere forvirret og savnede ham . Så jeg sluttede kontakten . Pippi stoppede med at spørge efter ham , og når hun så billeder af ham sagde hun … Det er min og mors bedste ven … Efter følgende har jeg været gift men Henrik døde desværre af en hjerne tumor . Pippi var 8 – hun var meget med i forløbet … Blev til en positiv oplevelse ( så godt som det kunne ) Hun er i dag snart 14 . Har ikke taget skade af at folk forsvinder ud af hendes liv … Hun husker kun at hun havde en god tid med hendes bedste ven … Det er svært . Men nogen gange når man længst med at sige sandheden … Det har virket her . Skøn weekend til jer ❤️😘

  • Svar Mette

    Tag det fra en som selv er skillesmisse barn x2.
    Jeg fik i en alder af 6 år at vide, at min daværende eks papfar eller hvad fanden man nu kalder det, var ude og rejse. Der gik lang tid før jeg fik at vide hvordan det i virkeligheden hang sammen, og er der noget jeg kunne have ønsket mig, var det ærlighed fra starten.

  • Svar Angelina

    Ærlig kommer man længst med. Hvis man taler på en pæn måde om hinanden og siger det, som det er. Jeg tænker at dig og Andreas ikke har haft et kæmpe dramatisk brud, men kun har pæne ord at sige om hinanden, hvilket jo gør det lidt nemmere.

    Da min forældre blev skilt.. ja ok, jeg var 14, var alt et drama med løgn, gemmen osv. Det ødelagde mig og jeg kom først over det mange år senere.

    Håber det bedste for dig og din datter:-)

  • Svar Anne Lotte

    Tak for super relevant indlæg. Står selv i samme situation så det har været dejligt at læse de mange gode råd.
    Jeg vil ikke selv skrive et råd, blot tilslutte mig Rikke der skriver at man skal bære ærlig, men også kort og kontant.
    Det stemmer rigtig godt overens med det min familievejleder sagde til mig nu her, da mine drenge blev skilsmissebørn for anden gang.
    Held og lykke med det.
    Knus herfra.

  • Svar Ninna

    Vær ærlig og sig det. Andreas og jeg er ikke kærester mere og derfor er Andreas her ikke så meget. Men vi er venner og jeg synes stadigvæk han er sød. Hvis så Andreas har et ønske om stadigvæk at holde kontakten med jer, så er det jo bare fantastisk. Jeg tror det er vigtigt, at du fra nu af og i langtid fremover påpeger overfor hende, at du ikke er vred på ham. For en dag kommer hun til at kunne mærke savnet overfor ham, hvilket hun nok også gør nu på den ene eller anden måde. Men børn er så loyale overfor sin mor og far, at hun måske vil skjule savnet i frygt for at gøre dig ked af. Børn er så dygtige til det! Så sig tingene højt fremfor at tænk: “det rør hende ikke”.. Italesæt det og spørg indtil hendes tanker – hellere en gang for meget end en gang for lidt. Selvfølgelig i et sprog som hun kan agere i. :-) Prøv at sætte nogle korte og tydelig ord på når jeg I snakker om det. Såsom “Ked af det”, “vred”, “glad”, “bange” osv. Det er nogle små konkrete ord som alle børn næsten forstår og kan genkende sig selv i, når man har en lang samtale og måske efter et stykke tid kan hun sætte ord på det hun tænker. :-)

  • Svar Anja Jacobsen

    Hejsa.. Det kan være rigtig hårdt og jeg har selv prøvet det, mere end to gange :-/ Men du kan trøste dig med at Hollie Nolia kun er 3 år og hun glemmer denne trælse situation i er i lige nu. (ikke fordi hun nødvendigvis skal glemme Andreas 😉 ) Men venlig snakke om hinanden, (nu i kan) og snak naturligt om at han er jeres ven og nu hun er så lille kan man jo fortælle at han arbejder og bor i tv’et, nu ;-). Men igen igen, lad nu være med at køre i det. Svar når hun spørg og ellers lad det ligge, så tænker hun mere på at lege end voksne kærester. Hun har jo dig, far og alle bedsterne :-)

  • Svar Thomas

    Hej Mascha…
    Hvis ikke HN forstår det med at I ikke er kærester længere så kan du sige at I kysser ikke længere og kærester kysser.

    God weekend,
    Thomas

  • Svar Rikke

    Kære Mascha, du skal være ÆRLIG, altid!

    Du skal sige til Hollie som det er at I ikke er kærester mere, og så må du jo for guds skyld fortælle hende HVOR han er, så hun har noget at relatere til.

    Du skal ikke komme med en længere udredning, det er aldrig godt. Fortæl som sagt ” mor og Andreas er ikke kærester mere, Andreas bor derhjemme nu, men han savner dig og jeg forstår du savner ham, men vi kommer ikke til at være sammen mere” bum! Det lyder måske lidt kontant, men børn skal have det ligetil og direkte og så selvf al din kærlighed, og så går det hele-:)

  • Svar Malene

    Kære Mascha

    Jeg syntes klart at ærlighed er vejen frem. Selv om lille Nolia kun er 3 år, så har hun alligel brug for svar. At Andreas kommer og leger med hende og gør det til en blidere overgang er jo fuldstændig fantastisk. Hvor er det stort af ham og hvor skriger det bare til himmelen om hvor stort et hjerte i BEGGE har, når i gør dette muligt for HN.
    Fortæl hende at mor og Hollie bor her og Andreas bor (hvor han nu bor) Hun vænner sig langsomt til at det nu engang bare er sådan. Du formår jo at give hende SÅ meget kærlighed hvert sekund af jeres tid sammen og det samme med de mennesker i tæt på livet, så det i sig selv “heler” savnet til Andreas.

    Store Knus og Kram

  • Svar Kicki

    Jeg er i dag 21 år, og husker på ingen måde mine forældre nogensinde har været sammen og jeg kan ej heller forstille mig dem sammen, alligevel er mit største ønske, at min mor og far finder sammen, og at vi kan være en lykkelig familie.
    De blev skildt da jeg var 2-3 år og jeg opfattede overraskende meget. Min mor brugte rigtig meget energi på at sige “far og mor de var ikke glade for hende længere, det blev sure på hinanden”, på den måde lærte jeg at acceptere at mor og far skulle leve et nyt liv, med nye kærester. Min far havde rigtig mange kæreste gennem mine første år, og jeg kan huske det alle sammen! Både for gode og for dårlige ting – jeg husker især når man min mor og far var sammen og vi lavede ting sammen, jeg elsker at tænke på det, og jeg lever stadig i den håbløse tanke, at min mor og far og mig bliver én familie, at vi bare kan være os og lykkelige, jeg ved det ikke bliver en realitet. I gør Hollie Nolia en kæmpe tjeneste ved at bare at lave ting sammen, hun vil takke jer senere! Det bedste man kan gøre, det er bare at være ærlig ligemeget hvor gammel man er – for selvom “vi” er små, så forstår vi alt for meget! :-)

    Held og lykke – jeg beundrer din måde at “løse” opgaven på!

    • Svar Kicki

      Beklager alle mine stavefejl!

  • Svar Janne

    Vær værlig og sig I ikke er kærester mere og ikke kysser og sover sammen mere. Og så kan han komme og lege nogle gange og til sidst mister hun interessen og det går i sig selv.
    Pøj pøj du/I gør det godt.

    Hilsen fler dobbelt skilsmisse barn og dobbelt skilsmisse mor

  • Svar Anna

    Ej det sku lige at stramme den at det er en fordel at være skilsmissebarn 😂har ingen råd udover

  • Svar Lullu

    ovenstående lyder fornuftigt (jeg har ingen erfaring her)… Vil blot tilføje et “thumps up” for Andreas, det er simpelthen god stil fra hans side af!

  • Svar Tina

    Fantastisk indlæg som vi er så mange der kan relatere til. Der er jo selvfølgelig forskel på far og mors kæreste. Jeg kender alt til skilsmisse og ønsket om at den anden forsvandt fra jordens overflade, men har man valgt at få barn sammen, er man bare forbundet om man vil det eller ej, og der skal bare gøres det bedste mulige forsøg på et godt samarbejde for barnets skyld, hvilket dig og Nicolas virker til at have helt styr på.
    Mht. brud med kæreste, dette har jeg også prøvet. Så vil det virkelig være flot af dig og Andreas at lade ham og Hollie ses, for at lette overgangen, men det er en svær balancegang, for bruddet skal vel ske på et tidspunkt!!?? Men jeg vil tilslutte mig de andre at du er ærlig overfor hende og fortæller hende at I ikke kysser mere, og at Andreas derfor ikke kommer mere, men at han savner hende og gerne vil lege engang imellem hvis hun har lyst til dette. Og når hun spørger hvor han er henne, så måske lade hende ringe til ham, og så kan han selv fortælle hende hvad han laver. Måske hun godt kan tackle ikke at se ham, men det er hendes undren over hvor han blev af der fylder mest, da hverdagen pludselig er uden ham…
    God weekend til jer :-)

  • Svar Sabrina

    Jeg synes helt bestemt at du skal være ærlig overfor din skønne datter! Netop så hun oplever at folk ikke bare sådan forsvinder :) Fortæl hende at du og Andread ikke længere er kærester, så derfor er han ikke hos jer så meget, men at I stadig er gode venner og kan besøge hinanden :) For mig at se, handler det om af afmystificere så meget som muligt!

  • Svar Christina

    Jeg tror også på, at bedste er at være ærlig. Børn er ret kvikke 😉
    Jeg er selv skilsmissebarn af flere omgange. Den første da jeg var 6 år og den anden da jeg var 22 – den sidste var klart den sværeste for mig, da jeg følte at jeg mistede en far – og at han så ikke rigtig har lyst til at se mig, gør ikke sagen bedre.
    Det vigtigste for mig, har altid været, at mine forældre har kunne snakke sammen. Jeg har altid elsket at være skilsmissebarn :) Man kan få ekstra familier, der er ekstra søskende, ekstra gaver, mere kærlighed fra flere mennesker, osv. Der er mulighed for at rejse rundt mellem dem, som det nu lige passer én, når man bliver ældre.
    Jeg er sikker på, at Hollie ikke lider under det, udover måske lige i starten med Andreas – tror det er en god idé med en blød overgang. Ellers så ring til ham, går ud fra at vil han faktisk gerne snakke med hende.
    At du og Nicolas ikke er sammen mere, er kun en fordel – det er meget sjovere at have forældre der er lykkelige hver for sig end sammen og sure :) Og så længe i snakker SÅ godt sammen, så er det jo helt perfekt :)
    God weekend :)

    Christina

  • Svar Nadja

    Jeg vil råde dig til at være ærlig, på en børnevenlig måde selvfølgelig :) Børn forstår så meget mere end vi voksne går rundt og tror – tror sagtens Hollie kan forstå at ‘mor og Andreas ikke er kærester mere, og at Andreas derfor ikke vil være i jeres liv længere, i hvert fald ikke på samme måde som før’..
    Synes det er så fint hvis Andreas tager sig tid til at se hende en gang imellem, for hun stopper jo ikke med at holde af ham blot fordi I har besluttet at ende jeres forhold.
    Pøj pøj, er sikker på at I finder den helt rigtige løsning for jeres lille familie :)

Efterlad din kommentar

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet