Velkommen til mit blogbureau Blogly.dk

Ny pige på kontoret: Sig hej til…

FullSizeRender-3Nå, så var det altså i går vi gik i luften med BlogsByChoice, og sikke en dag! Det er så dejligt med alle de søde kommentarer, de varmer mere end I aner. Desværre havde vi nogle startproblemer, men sådan er det bare altid med teknik, men jo dejligt at det var fordi der var SÅ mange besøgende. Den seneste tid har været ret krævende pga. aaaaalle mulige problemer, men nu var datoen valgt, og så må vi komme i mål med de tekniske nusserier i løbet af næste uge – så bliv endelig hængende! Vi er klar over der er noget på mobil/tablet f. eks., men hvis der er andet I har gode idéer til, så tager vi imod dem med kyshånd 🙂 Det der med at klikke rundt, er altså noget jeg har haft et stort ønske om. Jeg kan godt lide at man får præsenteret flere indlæg man selv kan hoppe rundt i, i stedet for der bare er en lang række. Jeg føler mine indlæg hurtigt er væk/glemt på den måde. Jeg er sikker på I bare lige skal vænne jer til det, sådan er det jo med noget nyt. Jeg har slet ikke sovet hele natten (jo, 2-3 timer), fordi jeg har tænkt så meget på det hele. Det er så rart at det er oppe nu, men jeg har da også kriller i maven på den ene og den anden måde.

Den skønne glade pige på billedet er Laura, som sidder fuld tid på kontoret, og sørger for at alt spiller. Hun har været her den sidste måned, og sammen med Camilla er der dejlig liv på kontoret 🙂

 

Næste indlæg

Velkommen til mit blogbureau Blogly.dk