Jeg har været på shopping...

Der er (igen) opstandelse!!

Skærmbillede 2015-10-31 kl. 15.29.28Det er dælme ikke meget jeg skal gøre, for at træde forkert. Jøsses dog! Jeg smed et, synes jeg selv, enormt cute billede af Hollie Nolia på Instagram, hvor hun bærer en lille “rejsetaske” med hendes legetøj, som jeg havde pakket. Problemet er (åbenbart) at tasken er fra Louis Vuitton.

Flere mener at jeg ikke kan tillade mig at give min datter på 3 år en dyr taske at rende rundt med. Nu er “dyr” jo sådan set relativt. Tasken er nok 10-15 år gammel, og tænker man på hvor længe den har holdt, vil jeg betegne den som et godt køb, jeg højest sandsynlig har sparet op til i lang tid, dengang. Hollie Nolia aner ikke værdien af sådan en taske, hvilket egentlig også er fløjtende ligegyldigt. Nu er det sådan, at det er de tasker vi har. Jeg har ret mange LV tasker, som jeg har samlet sammen gennem årene, og dem bruger jeg hovedsageligt når vi er på tur, fordi kvaliteten er så god, at de kan holde til en del – og kun bliver flottere med årene. Så når jeg pakker sådan en taske til hende, så er det mit valg, og mig der ønsker at vores ting skal bruges… Og matche, bevares! Jeg vil simpelthen ikke gå ud og købe en billig taske, bare for hun skal bruge den til legetøj, og fordi der er andre der ikke har råd til sådan en. Jeg synes derimod det er meget mere hensigtsmæssigt og fornuftigt, at bruge det vi har. Og det er det her. Det har intet at gøre med at hun er en påklædningsdukke, får høje standarter eller har nogen idé om, hvad hun bærer rundt på. Hun var sikkert blevet lige så glad for en Nettopose. Jeg tror Hollie Nolia nyder at gå rundt med en taske som hendes mor, for det er jo mig hun spejler sig i. Da jeg var lille ville jeg da elske at låne mors taske, uanset hvilket mærke det var.

Jeg synes I er fjollede, og jeg kan ikke tage jeres kritik seriøst. Derimod synes jeg det er at tryne andre, fordømmende og tarveligt at pege fingre på den måde. Tænk at gide hidse sig op over noget så ligegyldigt, så tror da pokker der er problemer i verden. Må hun så heller ikke køre sammen med hendes far, i hans Lamborghini? Hvis der lige er en anden der er sød at bede ham køre bus fremover, så er jeg fri for at sige det 😉

I morgen får vi, som hver d. 1., en sms om hvad vores månedlige støtte til udsatte børn i den 3. verden er gået til. Jeg glæder jeg mig, for jeg elsker at hjælpe andre… Det vil jeg hellere bruge penge på, end købe en ny billigere taske, som min datter skal gå med, bare for at være “pædagogisk korrekt”.

Se Instagram HER og læs blogindlægget med tasken HER

God weekend 🙂

Næste indlæg

Jeg har været på shopping...