Godmorgen :)

Jeg har været ved clairvoyant…

IMG_3463IMG_3463

Jeg har lige prøvet noget vildt! Nogle af jeg vil måske synes det er fjollet, andre vil finde det spændende. Uanset, så var det lige hvad jeg havde brug for. Dette var ikke min første gang, og jeg ønsker ikke lige nu at delagtiggøre andre i mit kendskab indenfor denne verden. MEN…

Jeg har de sidste par måneder prøvet forskellige alternative vejledningsmuligheder, for at få nogle svar. Jeg har været ved håndlæser og healer, hvor jeg egentlig misforstod hvad de kunne tilbyde – jeg havde brug for en clairvoyant. Én der kunne give mig nogle svar og retningslinier, ala om jeg er på rette spor. Ting jeg nok godt selv kan svare på, men som giver mig en støtte og tryghed i at turde. Jeg har derfor den seneste måned, flere gange om ugen, været inde på en side hvor jeg ville booke tid, men der er altid en uges ventetid, og det kan jeg ikke sådan sætte mig fast på. Jeg er hér og nu typen. Da Camille i går så fortalte mig (med en lille smule vendte øjne), at en clairvoyant havde inviteret mig til en behandling (eller sitting hedder det vist) og havde tid her til morgen, var det som et kæmpe tegn… JA tak, det ville jeg SÅ gerne!! Tænk lige, hvad er chancen?! Især fordi jeg står i en periode som er vanvittig, og dette er noget jeg har opsøgt uden held.

Jeg låner Andreas’ bil og drøner til Klampenborg, til et sted der nærmest ligger på vandet. En vidunderlig oase på Strandvejen, hvor jeg bliver mødt af en urimelig smuk kvinde ved navn Rikke. Hun tiltaler mig øjeblikkeligt. Jeg har en ret god fornemmelse af mennesker, og kan hurtigt mærke dem. Jeg har prøvet sådan noget her før, hvor jeg har trådt ind i rummet og sat mig ned i høflighed, men vidst at de intet kunne give mig. Der skal være en connection, og det er jo så utroligt forskelligt hvordan man bryder sig om forskellige personer. Rikke her virkede 100% for og på mig. Det skal lige nævnes at hun ikke ved jeg skriver dette, og at det ikke er et sponsoreret indlæg. Det sidder bare i kroppen på mig lige nu, og har sådan lyst til at dele det med jer.

Nogle af jer tænker måske, at hun kan vide en masse om mig via min blog og pressen, og det er også korrekt. Faktisk var min tanke at jeg ville gøre denne slags via telefonclairvoyance, under et andet navn… Men jeg kunne altså bare mærke at jeg skulle gribe denne mulighed.

Og hvad sagde hun så? Hun sagde simpelthen ting, som ellers ikke har forladt mine tanker eller mund. Om følelser, relationer, ting jeg ikke har delt med nogen og om forliste projekter og fremtiden. Hun var SPOT ON på så mange ting, og nævne navne, setups og arbejde hun intet kunne vide om – glæder mig til at se Andreas’ ansigt når jeg fortæller ham det, det er så crazy. Jeg kan jo desværre ikke fortælle jer hvad, men det håber jeg ved gud jeg engang kommer til. Jeg lover om en måneds tid, at fortælle jer om en tidligere lignende oplevelse, som nu viser sig at være rigtigt forudsagt.

IMG_3462

Til sidst skulle jeg tage et kort hvor der bagpå stod noget, og det gav mig nøjagtig det svar jeg kom efter (selvom jeg allerede havde fået dem af hende). Som i ordret. Hvad der står er privat, men det giver mig ro og tro på at jeg er på rette sti, og at mine handlinger er korrekte.

Hende jeg besøgte her på sjælland, er clairvoyant og healer, og hedder Rikke Rasmussen.

 

Image Map

Næste indlæg

Godmorgen :)