Blev jeg lige vækket af terror!??

Jeg har en tilståelse. Jeg var tæt på at aflyse vores ferie til Tyrkiet, efter terrorangrebet i Tunesien. Da jeg var med min familie i Tunis, boede vi lige nøjagtigt på det hotel hvor det skete. Det gjorde mig ikke særlig tryg, at skulle til Tyrkiet, selvom jeg ved det kan ske alle steder. Jeg tænkte på det dag og nat, og var virkelig bange, selvom det er netop det man ikke skal være – men det er jeg. For fanden, tænk hvis der skete min lille øjesten noget!

Nå, men med den latente frygt i baghovedet, blev første nat hernede noget at en “oplevelse”. Vi ligger og sover dejligt og trygt, indtil et sandt inferno af “jalllaaaaaaa….” blæser ind af vores vinduer. Jeg vågner på et splitsekund og rejser mig panisk op “Nu kommer de, nu kommer de… Det er terror Andreas. VÅGN OP!!!”. Jeg var sikker på det var ude med os. Jeg har også valgt at sove i den side af sengen, der er længst væk fra døren. Så tager de hvert fald ham først, hvis de kan vække ham altså.

Det var slet ikke terror, men en bøn, der flere gange hver dag blæses ud af kæmpehøjtalere. Det er simpelthen for irriterende – det er fandme klokken 4 om natten!