Mig og mine alt for uopstillede outfits

Jeg overværede et trafikuheld… Hvad gør jeg??

bcdebcde

Jeg overværede i går et trafikuheld inde midt i Kbh. Jeg kørte lige bag en bil, som holdte sin bane fint. Pludselig kørte den store lastbil fra venstre bane ind i den, som om det var med vilje. Det var det naturligvis ikke, han må fuldstændig ha overset den/os, men ramte heldigvis ikke mig. Det var ret voldsomt lige ind i siden, hvor der sad en hel familie. Der løb straks noget ud af den, som sikkert har været benzintanken der var slået hul på. Jeg var dybt rystet, fordi jeg jo også så han var lige ved at ramme min bette bil. Jeg trak til siden og undveg. Jeg var vidne på første parket, og skyndte mig tage et billede af lastbilens numerplade, og da jeg holdt for rødt, stak jeg telefonen ud og tog et billede bagud, som jeg kan zoome ind på og se nummerpladen på nu. Da jeg kørte forbi lastbilen så jeg at chaufføren talte i mobiltelefon, som han havde oppe ved øret. Han torpederede lige en familie, fordi han uopmærksomt hamrede ind i en højresvingsbane – så forstår man FANDME godt der sker frygtelige højresvingsulykker! Tænk hvor let han kunne have overset en cyklist, som var død på stedet, fordi han havde travlt med at tale i tlf.!

Jeg havde ikke tid til at stoppe, da der var 5 min til vuggestuen lukkede, men jeg vil jo gerne hjælpe den forskrækkede familie, som vidne til uheldet. Jeg har nummerplader på begge parter, samt noteret firmaet med den uansvarlige chauffør – men hvor henvender jeg mig med den info??

Nummerplade og firmanavn er fjernet på billedet her.

Næste indlæg

Mig og mine alt for uopstillede outfits