Galleri: Aalborg Karneval 2015

Dette er IKKE okay!!!

11295679_10153425868739866_3750888667564385855_nJeg har lige set noget meget ubehageligt på Instagram, som en veninde sendte mig. Virkelig modbydelig mobning! Der er de grimmeste og groveste kommentarer på div. billeder, som man slet ikke forstår nogen kan få over sine læber. Jeg ligger mig simpelthen ikke til at sove, før jeg har gjort hvad jeg kan, for at hjælpe denne pige. For dem af jer der har set Nethaderne på TV3, så ved I, at jeg selv har været bekendt med ubehagelige ting – men intet ala det her. Jeg ved ikke hvilke forældre der opdrager sådanne børn, til at være så ondskabsfulde. Umiddelbart tænker jeg at det er omsorgssvigt, der gør at nogle unge kan finde på det her. Hvad er der med jer, siden I er så dårlige forældre? Hvorfor tager I ikke vare på jeres børn, giver dem kærlighed og tryghed? Børn fra en sund familie ønsker ikke andre så ondt. Jeg ville ikke kunne bære, hvis min datter var skyld i et andet barn gik i seng med mavepine, over noget MIN datter havde gjort mod hende. Det ville være mit livs største falliterklæring.

Jeg håber I vil følge mig, og vise denne pige støtte og kærlighed. Jeg har liket hende og sendt hende et kys på @rikkeniiielsen

Det er IKKE okay at mobbe!! Anmeld gerne denne profil, som jeg også har gjort. Tak.

11295679_10153425868739866_3750888667564385855_n10360533_10153425868924866_8559364215288499890_n

Det er altså Rikke her, det går ud over, og jeg har fået tilladelse til at dele dette, selvom jeg ikke kender hende. Men det er altid tilladt at selv at række en hånd ud, og spørge om nogen har brug for hjælp. Sammen kvæler vi ondskaben med kærlighed!

#vielskerrikke

10422560_10153425877004866_2343299353496305063_n

Næste indlæg

Galleri: Aalborg Karneval 2015