Mine feriefavoritter

Birgit: Hvad kvinder frygter når de skal føde

Til præsentation af klinikken (2)Til præsentation af klinikken (2)ferieblogger-bjaelke

Bristninger er noget der i den grad optager gravide og fødende.

Når man kigger bristningsfrekvenser på internettet angives det, at op mod 80% førstegangsfødende og 50% flergangsfødende brister i forbindelse med fødslen. Personligt synes jeg det er mere interessant at fokusere på, hvorledes vi undgår eller minimerer bristninger.

Jeg har gennem årene oplevet mange kvinder være bange for at presse, fordi de er bange for at briste. Det er naturligt nok, men i virkeligheden er det først i den sidste del af presseperioden, at der skal være ekstra opmærksomhed på mellemødet.

Fødselsvejen er krum, hvilket vil sige, at barnets hoved skal både ”ned af bakke” og ”op af bakke” inden det endelig kan fødes.
Hvis hovedet fødes for hurtigt, når det ikke at følge fødselsvejens krumning, og mellemkød og muskulatur kan briste.

Det er de sidste veer, lige inden barnet bliver født der er de vigtigste for at undgå bristninger. Hovedet skal gispes ud.
Men får jeg så nogensinde født det barn vil mange tænke?
Ja, selvom du gisper, vil der være så meget tryk på fra veerne, at hovedet nærmest millimeter for millimeter kommer frem – langsomt men sikkert. Imens den fødende gisper styrer jeg farten på hovedet med venstre hånd og støtter mellemkødet med højre hånd. På denne måde sikres bedst muligt at hovedet følger fødselsvejens krumning, og bristninger herved minimeres eller helt undgås.

Når jeg går ind på en fødestue er det altid med ambitionen om, at fødslen skal ske uden bristninger – og det lykkes heldigvis ofte.

Kortfattet er mit råd til fødende, at gispe hovedet ud med de sidste veer, så det følger fødselsvejens krumning, og mellemkødet derved skånes.

Læs mere om hvordan du undgår bristninger på spørgjordemoderen.dk

Næste indlæg

Mine feriefavoritter