Proteinopskrift: Lakrids/banansmoothie

Når jeg får hus og au-pair

oops_fairycastlepink_2oops_fairycastlepink_2

Der er åbenbart blevet spekuleret i om jeg er flyttet hjemme fra – det er jeg ikke 🙂 Jeg har ryddet op og fundet en masse i kælderen som skal smides ud og sælges. Simpelthen pga. pladsmangel. Kan mærke jeg begynder at føle mig en smule klemt i lejligheden. Hollie Nolia fylder mere og mere, jo ældre hun bliver. Hold nu op hun roder (og det gør jeg også)!! Jeg gad virkelig godt købe et hus, så det sparer jeg op til pt. Når jeg tænker over hvordan en optimal fremtid ville se ud, så ville det være i et hus med god plads, som ville være højeste prioritet, en beliggenhed med liv, charme og nogenlunde tæt på indre by, samt en god skole. Derudover er jeg enormt hooked på en au-pair. Jeg bor alene med HN, og har været alene med hende i starten, hvor alt var mere lort end lagkage. Jeg ved sgu godt hvordan det er at være enlig mor (tør slet ikke tænke på jer enlige med mange børn, uha uha). Havde jeg fra start bare haft en der kunne hjælpe med at rydde op, vaske tøj, lave mad, hjælpe med at handle ind, eller tage hende bare én af de 10 gange om natten, eller én af de 6 timer hun græd om dagen osv… Hold nu op det havde været fedt! Piece of cake at være forælder, hvis man bare er to om det. Så kunne jeg sgu have en hel vuggestue herhjemme 🙂 At være to forældre OG en au-pair… Luuuuksus. Hvorfor havde vi dog ikke det?? Det må være lykken, og komme en masse skilsmisser i forkøbet. Jeg kender nogle stykker med au-pair, og deres hverdag er noget helt end hvad jeg har mulighed for, også selvom jeg nu har en kæreste (vi bor dog ikke sammen). Det er jo som at have en kæreste, der gør hvad man siger, uden at brokke sig 🙂 Det er ikke fordi vedkomne skal tage sig af min datter, nærmere hjælpe med det daglige og sørge for at hjemmet spiller, så JEG har mere kvalitetstid til min datter. Det gad jeg faktisk godt, men ved ikke om jeg kunne have en boende i mit (fantasi)hus, men vi havde faktisk “ung pige i huset”, da jeg var barn.

Næste indlæg

Proteinopskrift: Lakrids/banansmoothie