Blog-vikar: Marianne G. #2

Når man nu sådan får tildelt lidt taletid på Danmarks største blog, så er det klart at man lige tænker lidt over hvad der kan være relevant at skrive om. Hvad I ville synes var interessant?

Jeg har været inde over de lidt tungere emner og de lette, men er kommet frem til at det eneste der måske ikke lige så godt kunne komme fra Mascha selv, er min historie og noget af det der fylder hos mig lige nu.

Jeg er jo først for nyligt begyndt at blogge selv – heldigvis er der blevet taget utroligt godt imod mig ude i blog land og jeg sidder stadigvæk her som en voksen dame (uh hader det ord) og føler mig helt teenage begejstret over at folk rent faktisk gider læse noget som helst jeg skriver. Ja som en voksen dame med egne teenagere der gider læse hvad jeg skriver. Selvom de klart synes jeg er pinlig nogen gange.

Du kan læse med her.

Jeg bor i København K med min familie, som består af min kæreste, min datter på 13 og min kærestes datter på 15 . Begge teenagere når de er bedst ,og når de er værst. OMG de er slemme nogen gange. Min datter bor 50% hos mig og 50% hos sin far. Min bonus datter bor her 100%, da hun mistede sin mor for 2 år siden – Til kræft LORTESYGDOM!!

Jeg elsker begge ”mine” børn, men hold nu kæft jeg ville ønske, at der var nogen der havde advaret/informeret mig omkring teenagetøser og deres luner. På sådan en almindelig tirsdag kan man jo nå at komme hele følelsesregisteret igennem op til flere gange. Der er glæde, der er vrede og der er også tårer. Der er harme og der er humor (i glimt) og der er voldsomme tilfælde at periodesvis narcisisme. Og det er elskeligt og helt naturligt, men det er fandme også opslidende en gang imellem.

Hver dag er der en af dem, der siger.. ”Ej skal du lige høre det sjoveste i verden ” eller ”det vildeste der nogensinde er sket.. Og jeg har jo efterhånden hørt meget, og tænker at jeg skal sgu snart have noget beroligende, hvis jeg skal høre flere ”vilde” ting… peake – for dem i hvert fald.
Når bølgerne går højt, tager jeg mig selv i nogen gange at sige ting som mine forældre sagde til mig. . Sætninger som:
”Fordi jeg siger det.”   ”Du er KUN 15”. ”Jeg er ligeglad hvad de andre må -DU må ikke.” osv.

Og vi lever jo i en tid, hvor de unge mennesker har lært at de skal stille spørgsmål til alt…. Og DET gør de så. Og det afføder så klassikeren ” Du skal ikke svare igen”. Det er skruen uden ende ik. 😉

Når det så spidser til, så er det, at vi lige tager en ferie min kæreste og jeg UDEN børn. Denne gang til Ko Samui hvilket de også klart synes er uretfærdigt, for så kommer de jo KUN ud at rejse 2 gange på et år. Det er næsten synd.

Tror dog hurtigt jeg glemmer deres sure miner når jeg kommer ned til det her

Vil du læse mere om de skøre teens eller måske ha updates fra turen til Koh Samui ( Mascha, Andreas og Hollie er der på samme tid) så kan du følge med HER

Tak for nu!

// Marianne