Hej :)

Ny film: I AM HERE

20140123-130708-520140123-130708-5

Den anden da var jeg inviteret ind til en før-før-før visning af filmen
I AM HERE. Det er den danske Anders Morgenthaler’s nye film, og har selveste Kim Basinger i hovedrollen.

Filmen handler om en succesfuld forretningskvinde, der ikke kan få børn. Hun har aborteret mange gange, men hører ofte en lille piges stemme, der taler til hende – altså hendes ufødte barns sjæl. Den er ikke sådan overnaturlig ellers filmen, det viser bare hvor meget det påvirker hende. Hun vil gøre ALT for at få et barn, også selvom det egentlig koster hende livet. Hun får en idé til hvordan hun får fat i et barn, som sender hende ud på en køretur, og på den tur møder hun en junkie-dværg… Og så sker der alt muligt!

Det er ret bevægende at sidde som mor og se den film. Jeg savnede Hollie under hele filmen, og ville bare hjem og kramme hende. Det satte også nogle tanker igang, for selvom man ved at noget er forkert, så kan man jo også mærke i sit hjerte hvad der ville være bedst for et barn. Jeg sad hvert fald med mange følelser, forargelse og kærlighed til de børn der fødes helt forkerte steder i denne, til tider, usle verden… Og et stik i hjertet for dem der kæmper en kamp mod barnløshed.

IMG_8146

… Og nåhhh ja… Så ser man lige Kim Basinger, med Bella Sky bag sig (det VAR det, jeg kunne se det. Kort, utydeligt, og bare liiige toppen af det), hvilket betyder at hun har været i MIT hood!! 😉 Tænk hvis man lige stødte på hende i Irma eller dyttede af hende i bilen. Jeg blev total starstruck – uden overhovedet at have mødt hende!

Filmen vises her, og kan derefter ses på Video on demand
(altså Netflix, Viaplay osv.)

12. januar: København, Grand – galla
12. januar: Kolding, Nicolai Biograf og Café
13. januar: Odense, Cafebiografen
14. januar: København, Grand

Se traileren her:

Sponsoreret indlæg.

Næste indlæg

Hej :)