Gertrud Sand go-home!

Se hvad jeg har fået!!

a2a2

Så kom jeg lige ind til Tanning Danmark, og så lå der en fin fin pakke midt på bordet – med mit navn på!!! Den var til mig 🙂 Signe (der har Tanning Danmark) har forkælet mig med dennne super lækre sag fra Malene Birger. Hun havde selv en på engang, og jeg var helt vild med den… Nu har jeg min egen. Hvor sødt er det lige!?

Jeg havde den på til brunch sammen med min gode ven Mike (Magic Mike) den anden dag. Vi var inde på et meeeega øko-sted. Det var lige til at få lange patter af. Der sad jeg i min pinke drøm, og kørt ind i make-up, og så sad der au-naturale folk i brun flipperstrik og var helt oppe at køre over speltbrød, noget brunt der skulle gøre det ud for nutella (det er der jo ikke noget der kan) og diverse mosede ting jeg simpelthen ikke ved hvad var. Er sikker på det var sundt, hipt og alt muligt… Men bare slet ikke mig. Det gider jeg altså ikke sådan noget. Det smager jo heller ikke af alverden, når det skal være så moder-jord-agtigt. Stik mig nu bare en pumpet bacon og noget jordbærsyltetøj med en farve så jeg er sikker på det er fyldt med E-numre. Ja, sorry… Men sådan kan jeg sgu godt få det nogle gange, når jeg bare har glædet mig til en traditionel brunch.

Gider ikke fortælle hvor det var, for stedet fejlede jo ikke noget, og de var simpelthen så søde. Det var bare ikke lige mig, den dag.

IMG_6936
IMG_6932

Næste indlæg

Gertrud Sand go-home!