Grim og træt!

Ny bog: USMINKET

FullSizeRenderFullSizeRender

Hov… Se lige hvad jeg har glemt. Jeg er da med i en ny bog, hvor vi er en masse kendte der stiller op uden makeup, så man kan se vores “sande jeg, uden makeup”. Det er Saseline og Szhirley der startede bølgen herhjemme på Instagram, så andre kvinder (og unge piger) kan se vi ikke kun er glansbilleder, som når vi står på den røde løber.

Mange af jer tænker måske, at det er der da ikke noget usædvanligt i, at rende rundt uden makeup. Og nej, det er der heller ikke, hvis man går rundt derhjemme, eller har et arbejde på et bibliotek eller noget. Men når man er en offentlig person, så bliver man hver eneste dag vurderet på sit udseende. Vi ved allesammen at vi gerne vil se godt ud, hvis vi smider et Instagrambillede op – det vil jeg jo også gerne. Men jeg figurerer ikke kun på min Instagram. Tænk jer, hvis I skulle se et billede af jer selv på forsiden af Ekstra Bladet eller Se & Hør. Det i sig selv ville måske være grænseoverskridende… Og ville I så ikke allerhelst se godt ud? Det tror jeg nok 😉 For mig personligt, bliver det også en form for maske jeg tager på. En form for filter, der beskytter mit helt private jeg. Jeg deler og giver meget af mig selv, og føler mig nøgen og sårbar, uden min “maske”. Jeg stiller gerne op, som da jeg også viste mine uretucherede billeder fra M!, men det kræver en lille smule is i maven. For mig hvert fald. Jeg ved godt at jeg er med til at sætte nogle standarter for unde piger, og når jeg gør det, føler jeg også at jeg gerne vil være med til at vise virkeligheden.

Bogen hedder USMINKET og er i handlen nu.

Se mere HER, og HER.

Næste indlæg

Grim og træt!