Halløj :)

Verdens bedste dag i Knuthenborg!!

20140605-135701-50221034.jpg20140605-135701-50221034.jpg

For nylig fortalte jeg at vi var inviteret en tur i Knuthenborg Safaripark, og nu må jeg da hellere vise jer lidt (okay, mange!!) billeder 🙂 Det var min første gang dernede, og vi var afsted allesammen. Mig, Andreas og vores tilsammen tre børn.

Der er altså virkelig mange billeder… Kunne ikke vælge 🙂

Jeg havde på forhånd aftalt med parken at vi skulle fodre giraffer, fra taget af en jeep – det var SÅ fedt!! Jeg tror ikke helt Hollie forstod det, hun ville bare gerne ha’ en figenstang. Vi andre var vældigt imponerede, og der skal altså noget til at dupere et par store teenagere. Det var ret unikt at opleve.

Det er jo så smart at man kan køre igennem det hele… Ja, ja… Jeg er åbenbart den eneste der ikke har været sådan et sted før 🙂

20140605-135703-50223458.jpg

IMG_5751

IMG_5755

20140605-135701-50221777.jpg

IMG_5745

Vi fik den skønneste frokost, som vi tog med os ud i haven. Det var rigtig god mad, og på ingen måder bare noget junk. Det var faktisk super lækkert, og halvdelen pakkede vi ned til senere, hvor vi lavede en rigtig hyggelig picnic, inden vi kørte hjem. Vi fik maden fra Oasen som ligger i parken, og det var både sundt og varieret. Alle børnene var vilde med det, og sluttede af med en kæmpe is 🙂

20140605-135705-50225369.jpg

Rimelig tilfreds lille pige…

IMG_5767

IMG_5766

Hollie Nolia ELSKER at gynge. Hun er ikke til at slæbe væk igen, og stak da også af flere gange, for selv at finde gyngerne. De har en stor fed legeplads med en masse muligheder. Vi havde egentlig taget badetøj med, da der også er en vand-legeplads, men det nåede vi ikke. Vi havde det så fedt med alt andet 🙂

IMG_5781

Det er altså imponerende at man bare kan køre rundt i sin egen bil, og se på de flotte dyr…

IMG_5786

IMG_5756

Jeg tror næsten vi nåede det hele. Vi fik en guidet rundvisning af ham der har stedet, Christoffer Knuth. Sød og hyggelig fyr. Det var fedt at høre alle familiehistorierne, og hvordan stedet er skabt. Tænk at vokse op sådan et sted, det er vildt fascinerende, synes jeg.

IMG_5742

Vi fik også lov til at komme ind i tigernes stald. Der lugtede helt vildt af store kattedyr, og det var Hollie vist ikke helt vild med. Eller også var hun bare ikke vild med at tigerne holdte lige lovligt meget øje med hende. Det er åbenbart sådan, at de hurtigt finder det svageste led, og deres instinkt siger at det er hende de skal sætte frokosten ind på, hvis det er muligt. Der var en der holdt godt fast i moar 🙂

IMG_5734

IMG_5739

Hun var lidt mere modig inde hos næsehornene. Den fik vi lige lov til at klappe, inde i stalden. Det dyr er jo for vildt! Og hvor er det fedt at man kan komme så tæt på. Jeg kan i det hele taget godt lide den måde at holde dyr på. Det er så meget bedre end en alm. ZOO, hvor dyrene slet ikke har samme frihed. Det er simpelthen så trist at komme ind og se på en skør isbjørn der står og væver frem og tilbage. Jeg vil gerne at Hollie Nolia lærer noget om dyrene, fascineres og respekterer dem. Det gør man bare bedre ved at møde dem i virkeligheden, end i en billedbog.

IMG_5728

Vi hyggede os så meget, og havde virkelig den bedste dag. Det var i den grad over al forventning. Ved ikke hvad jeg havde regnet med, men det hele faldt bare på plads. Vejret, de mennesker der guidede os, personalet i hele parken, maden, mulighederne, hyggen, alt det vi lærte om dyrene og parken… Der gik altså lige et par dage inden vi fik armene ned igen. Det er virkelig et besøg værd her i sommeren! Man kan bare pakke en madpakke og tage et tæppe med, og så lave en picnic. Det hyggede vi os hvert fald meget med 🙂

IMG_5799

IMG_5795

Jeg var lige ved at glemme det sjoveste!! Denne her… Congo Spalsh 🙂 🙂 Vi havde en fest, siger jeg jer. Bare hele turen derop var nærvepirrende. Vi havde det simpelthen så skægt.

20140605-155500-57300407.jpg

20140605-155501-57301609

Vi var inviteret til en dejlig dag, af Knuthenborg Safaripark – og vi siger mange tak for oplevelsen 🙂

Næste indlæg

Halløj :)