Leveret lige til døren!! Genialt...

Ferien!!

217379_1025217484549_7656671_n217379_1025217484549_7656671_n

I fatter ikke hvor lang tid jeg har brugt på at overveje vores ferie. Vi har faktisk feriefri hele juli 🙂 Èn uge går med hver vores familie, og så tænker jeg at vi skal sejle lidt, tage på kulturelle ting i Kbh. som Glyptoteket osv. Måske en tur til Bornholm – måske med båd. Hvis vi tør. Selvom Andreas virkelig gerne vil være en stor kaptajn, så har vi endnu kun sejlet sammen en enkelt gang, og der måtte Nicolas komme og starte motoren. Siden har han sejlet ind i badebroen to gange, påsejlet en anden båd, slået hul i sin egen og sejlet ind i samtlige stolper i Køge havn. Det eneste han ikke har ramt endnu, er faktisk hans egen plads. Jo stolperne, bevares. De er pilskæve nu, men “p-pladsen” er åbenbart umulig at styre den ind på. Så vi drikker mest bare kaffe på den 🙂 🙂 🙂 Den er døbt Amarone, og man må åbenbart ikke skifte navn på en båd (pga. overtro), så nu har han leget lidt med det originale navn, og “ændret” det til Ama’r-one. Porno-speedbåden, kalder han den også. I know… Han er 47, han ved det bare ikke selv 😉

Nå, men vi mangler stadig at rejse et sted hen en god uges tid. Jeg har også bestemt at vi skal på et par dages spa, på det der Ystad, som jeg kan se Sarah Louise render på, i tide og utide. Jeg ved bare ikke med badeferien… Synes altså Italien ser lidt kedelig ud. Det lyder så romantisk med f.eks. Venedig, men det synes jeg sgu var røvkedeligt, og stank af lort. Toscana lyder også flot, men på Google ligner det da bare kedelige grønne marker…??? Måske er det fordi jeg er vandt til LA, Vegas, Bahamas, Caribien, Thailand osv. at jeg er bange for at ende på en stenet strand, og sidde på hvide plastikstole og spise af ternede duge 🙂 Lyder nok åndsvagt, men jeg har ikke rejst så meget de sidste par år, så vil fandme ikke bruge tid og penge på noget halv-ok noget. Det skal bare være dejligt, når jeg endelig kommer afsted. Kan jo godt se at Maldiverne bliver kedeligt for HN, og at Thailand og Hawaii er for langt væk. Øv altså… En god pool med børneaktiviteter i “nærheden” vil jo nok også give bare en smule ferie for mig, men har heller ikke lyst til der er en masse danskere – er jeg sippet?? Det er hvert fald bare sådan jeg tænker 🙂 Hvad med Mallorca?? Det er længe siden jeg har været der, mener det var ret skøn strand. Cypern husker jeg også som dejligt, men ret turistet og urimeligt dyrt. Hvad med Østrig…?

Næste indlæg

Leveret lige til døren!! Genialt...