I dooooooooo!!!!

Royal kjole-krise i Ørestaden!!

20140531-120354-43434297.jpg20140531-120354-43434297.jpg

Ja, så har vi altså balladen!! Imorgen skal vi til Prins Henriks 80 års fødselsdag. Ja sgu. Det er ikke på slottet, bevares, men i DR’s koncertsal hvor de sender et stort live show i anledningen af Prinsgemalens fødselsdag. Nu er det jo ikke fordi jeg hænger ud med ham og Daisy til hverdag, men fordi min kæreste Andreas Bo skal optræde for ham. Jeg er meget stolt! Tænk at jeg har en kæreste der optræder for kongehuset. Ja, ja… I gamle dage kaldte man det vist hofnar, men stadigvæk. Jeg var nok ikke (læs: HELT sikkert ikke) blevet inviteret, hvis ikke det var fordi jeg er sammen med Andreas… Så der reddede han sig lige en weekend mere 😉

Nå, men krisen består i, at den skønne og dygtige designer Elsa Adams, i starten af ugen syede en smuk limegrøn kjole til mig, som jeg skulle have på til arrangementet. Jeg går den ene runde efter den anden herhjemme, og svinger rundt med slæbet – jeg elsker den! Igår får jeg så den besked, at dresscoden er meget vigtig, og at jeg skal komme i kort kjole. KORT kjole… Min er lang! For fanden altså. What to do?? Efter flere beskeder, begynder det at gå op for mig, at det er uset at jeg kommer i lang kjole. Det skal fandme være første gang, at jeg laver skandale ved at komme FOR påklædt! Det er da heller ikke til at finde ud af for pokker. Så nu har jeg ganske kort tid til at finde på noget genialt til imorgen aften – og i aften skal vi til premieren på Tam Tam i Tivoli. Det må altså blive i jeans.

20140531-120355-43435849.jpg

Er den ikke bare skøn kjolen?! Jeg er vild med farven, og den er så fin og sommelækker, med skønt slæb og halløj bagpå. Jeg er sågar blevet tannet af Signe nede hos Tanning Danmark, så jeg har den rette kulør til limegrøn. Damnit!! Håber den passer til et andet arrangement vi skal til i næste måned. Men hvor ofte kan man lige bære et slæb… Hmmm.

20140531-120352-43432744.jpg

Nu ved vi så, at der forventes jeg viser knæer. Og så smadrede jeg lige mit ben ind i opvaskemaskinen, og mærket er nu igang med at hæve. Det er så flot Mascha. Virkelig! Jeg håber I er lige så spændte på at se hvad jeg tryller frem til imorgen, som jeg selv er. Streeeess!! Og nej Andreas, vi kan ikke lige finde noget i Magasin – but nice try 🙂

Ps: Er der nogen der husker hvordan man laver Tequila bum-bum shots?? Mere hvis der nu er afterparty 😉

20140531-120406-43446510.jpg

Næste indlæg

I dooooooooo!!!!