Træning i Spanien

Vi skal vist ha’ os en lille snak…

meetingmeeting

I er desværre for mange til jeg kan invitere jer hjem til en alvorlig snak – men vi har brug for en, kan jeg fornemme.

Jeg vil starte med at sige tak til alle mine trofaste læsere og følgere, her og på andre medier. Jeg er pisse stolt over I interesserer jer for mit og min datters liv, og jeg bliver oprigtig glad i hjertet, når I kommenterer på det ene eller andet. Sjovest er det naturligvis hvis folk er glade for mine indlæg, og opfører sig med respekt herinde. Og det er netop en af grundene til vi lige skal ha’ et par alvorsord her.

Jeg tåler godt kritik, helst den konstruktive af slagsen, bevares. Jeg tåler også nedladende kommentarer, grimme spekulationer eller fordømmende meninger. Jeg kan sagtens tage det, vende den anden kind til, eller grine over dumheder og uvidenhed – men jeg TILLADER det simpelthen ikke!! Det her er min blog, mit sted og mit liv jeg deler ud af, og jeg gider simpelthen ikke se på usle kommentarer herinde. Det er så let at sidde bag en fedtet skærm og tryne andre, når der ikke er nogen der kan lure tilbage på en. Det er sket flere gange her på det sidste, og jeg synes det skaber en dårlig stemning. Ikke bare for mig, men for alle de glade læsere der også er herinde. Jeg synes det er uopdragent og dårlig stil, og ikke noget jeg vil være vært for. Dertil skal det siges at jeg bliver meget glad og rørt, når så mange slår ned på det, eller har min ryg. Både her og de andre steder. Hold kæft hvor blir jeg stolt, når I er der for mig på den måde. Jeg synes nemlig ikke jeg oplever en masse negativitet ellers, eller får den der stride behandling, som piger kan levere hvis græsset er lidt grønnere på den anden side…. Men når jeg så GØR, så er der bare altid nogen der tager mit parti, og det er så fedt! Tak, tak, tak 🙂 🙂

Og så til indholdet. Jeg har nu været enlig mor i et år, og er gået igennem mange faser i den periode. Også ting som jeg ikke har fortalt om her, af hensyn til andre mennesker omkring mig – selvom det med garanti havde sat mig i et bedre lys, eller været rigtig guf på sladderfronten. Jeg kan og vil simpelthen ikke fortælle om ALT. Jeg har også brug for et skjold at gemme mig bag, eller et privatliv der kun kendes af mine nærmeste. Når livet udvikler sig, som det gør rigtig meget for mig lige nu, så har jeg også brug for at leve lidt ekstra i “den virkelige verden”. Men jeg kan jo ikke fortælle om de timer eller dage jeg bruger på kærlighedsromancer, skænderier eller andre private forhold. I guder jeg kan se nogle overskrifter for mig, som bare ikke skal skrives!! 🙂 I er mere end velkomne herinde, jeg elsker at have jer som læsere. MEN jeg tager altså ikke imod ordrer om hvor ofte og om hvad, jeg skal skrive. Det afhænger af min lyst og mit humør. Og jeg gider ikke høre at Sarah Louise opdaterer oftere end mig. Sarah er min bedste veninde, har to dejlige børn, en skøn mand der tager barsel, samt en au-pair boende. Jeg har mig, min lille tornado af en datter… Og ja, mig igen. Så vores liv er ikke at sammenligne. Lad venligst være med det.

Og så er vi vist nået til det med småt. De sponsorerede indlæg. Her hos Bloggers Delight, hvor vores blogs har hjemme, går det ud på at få det hele til at løbe rundt. Det er et firma, og en arbejdsplads, som mange andre steder. Der sidder en masse mennesker som får det hele til at køre, så I kan læse med. Der er teknikere, sælgere og folk der får trådene til at hænge sammen. Det er altså ikke gratis at formidle blogs ud til jer. Der er folk der skal aflønnes, husleje der skal betales osv… Og der er jo nogen der skal hive de penge hjem. Det er ALLE os bloggere under dette tag – ikke kun mig! Jeg kan udemærket godt se, at mange laver sponsorerede indlæg, uden at skrive det. Men det er ikke min opgave at være politibetjent på det område, selvom det sætter mig i et dårligt eller “grådigere” lys. Jeg er SÅ stolt over mine sponsorerede indlæg!! Tænk at nogen vil betale mig for at skrive om deres produkter, det er da fedt! Hvis jeg havde et andet arbejde, ville jeg på ingen måde have tid eller overskud til at blogge. Fakta omkring sponsorerede indlæg er, at jeg nok siger nej til ca. 70-80% af alle forspørgsler jeg får, FORDI jeg kun skriver om noget jeg kan stå inde for. Ellers skulle jeg jo gøre som om alt muligt skrammel er fandens lækkert… Det gider jeg altså ikke. Heller ikke selvom jeg får penge for det.

I skal vide at jeg elsker at blogge, er stolt over mine læsere og naturligvis gerne ser jer blive herinde. Men det foregår altså på mine præmisser, og ingen andres. Jeg er simpelthen så glad inde i min lille krop, og jeg ved bare at 2014 bliver et dejligt år. Jeg er så priviligeret på mange måder. Har en fantastisk datter, de skønneste mennesker omkring mig, og en familie så dejlig, at man næsten ikke fatter det findes.

Kan I nu ha’ en rigtig lækker søndag – solen skinner og vintergækkerne titter frem.

Kyss kyss Mascha 🙂

Næste indlæg

Træning i Spanien