SÅ kom Anne forbi…!!

 

Det starter som en ganske fredelig lørdag. Jeg ligger og feder den på sofaen, da det pludselig ringer på.

– Det er Anne.

…Anne Bech!

Hun “kom lige forbi” for at måle mig. Så stod man der uden tøj, og blev overfaldet af noget der ligner (og føles) som et torturredskab. Tallet var 18. Som hun sagde, så KUNNE det jo ha’ været værre. Ja, ja… Alt er jo relativt 🙂

Nå, men lige som man tror man kan skynde sig at smække døren bag hende, og kaste sig ned i sofaen, får hun øje på REOLEN! Min dejlige Poul Pava samling af goodies. Hendes blik er som røntgen – hun ser ALT hende Anne (men jeg viser jer nu lige mit nu “gæste guf” alligevel i en anden blog).  Mit brød og vingummier er også røget ud.